Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Social angst

Jeg er en pige på 14 år, som begyndte i 7. klasse i sommer.

Vi kom i nye klasser, og havde det helt fint med det, da jeg snakker med rigtig mange fra min årgang. Siden da, er jeg begyndt at blive TOMATRØD i hovedet, nogle gange i timerne. Jeg har aldrig oplevet det før, og det går mig utroligt meget psykisk på. Jeg har flere gange grædt, og har mest af alt lyst til at “gå under jorden”. Det lyder ret voldsom, men man kan ikke forklare den følelse, man har, når det sker.

Jeg er nu også begyndt at rødme, når jeg er sammen med min familie (onkler, tanter osv.) hvilket jeg ikke fatter, for jeg har et godt forhold med dem og det. Men så her i dag, blev jeg lidt rød i hovedet foran min mor. Og det gik det op for mig, at der var noget galt. Man skal jo ikke rødme foran sin mor, man har det bedste forhold til vel? Så jeg gik på google og søgte på “rødme” og hvad man kunne gøre ved det. På flere af siderne stod der noget omkring social angst, og jeg læste også om det.

Siden i sommer har jeg oplevet ret tit, at jeg begynder at svede, ryste, få kvalme, at blive rød i hovedet, at blive svimmel, når der er mange mennesker omkring mig. Og de ting jeg har skrevet her, var ALLE nogle tegn på social angst. Jeg tog også flere teste på det, og de var allesammen positive eller hvad man kan sige.

Jeg er bange for at jeg har angst og har faktisk også haft flere angstanfald blandt andet med klaustrofobi, hvor jeg ærlig talt troede jeg skulle dø. Skal jeg sige det til nogen?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige pige

Tak for dit brev. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor ubehageligt det må føles, ikke helt at kunne styre sine kropsreaktioner og komme til at rødme. Godt du skriver herind til os.

Inden jeg svarer på dit spørgsmål, vil jeg fortælle dig lidt mere om, hvorfor man, oftest som teenager, rødmer. Og jeg er helt med på, at det kan opleves både frustrerende og ubehageligt.

At rødme er et kendt fænomen, især i puberteten. Selvom du måske ikke kender nogen, som også rødmer, så er der mange børn og unge, der oplever pludselig at begynde at rødme. Jeg skriver ”pludselig”, fordi langt de fleste ikke har rødmet, da de var
små, men begynder på det omkring puberteten. Lige som du selv beskriver det.
Det er noget rent biologisk, der sker i kroppen under puberteten, hvor den nerve, der styrer blodtilførslen i ansigtet bliver hyperaktiv. Det er helt ufarligt, men mange oplever det som generende.

Når du samtidig starter i en ny klasse, også selvom du kender flere, kan det sagtens opleves utrygt. Man behøver ikke engang være bevidst om, at man er utryg, kroppen kan reagerer helt af sig selv på den nye situation.

Kroppen kan gøre sig klar til at flygte, ved at man begynder at svede, få hjertebanken, ryste og få kvalme. Kan du genkende det, som du beskriver “at få lyst til at gå under jorden”? Du ved med din fornuft, at der ikke er fare på færde, men kroppen kan alligevel “narre” en til at reagere, som om der var det. Giver det mening for dig?

Det er en naturlig reaktion på nye situationer. Mange voksne kender det også, hvis de fx skal holde et foredrag eller rejse sig op og sige noget, foran mennesker de ikke kender så godt.

Når den nerve, der giver rødmen, er hyperaktiv, så kan det komme i spil i mange andre situationer, hvor du ellers er tryg. Fx sammen med din familie. For bare det, at man bliver bange for at rødme, så begynder man at rødme. Kan du genkende det?

Det er ærgerligt for dig, at du bliver bekymret for at have social angst, når du tager test på nettet. Det er ikke en særlig godt til at stille diagnoser.
Angst er vi alle født til, at kunne føle. Men for at få diagnosen, skal det undersøges af professionelle, som fx en læge eller psykiater.  Med andre ord, skal en angst diagnose stilles af en læge.

Jeg synes bestemt du skal tale med nogen om det, og jeg tænker, at din mor eller far, vil være dem, der er bedst for dig at tale med. Måske kender de det fra de selv var teenagere?

Jeg vil foreslå dig, at du så snart du er klar, fortæller dine forældre omkring dine bekymringer med at rødme og mulig angst. Tror du, at de vil være gode for dig at snakke med? Ellers kan du tale med en anden voksen, eller sundhedsplejersken på din skole? I nogle kommuner er der forløb, som hjælpe børn og unge til at tackle angst. Måske kan I sammen finde ud af om, jeres kommune har sådanne forløb eller andre ting, som kan hjælpe dig.

Du kan også vise dine forældre dit brev og mit svar.

Det er også en god idé, hvis du prøver at være lidt åben omkring det, at du pludselig rødmer. Fx fortæller om det til et par gode veninder. På den måde kan du få mere accept af, at du er begyndt at rødme for tiden og det kan opleves mindre “farligt”
Det kan også få rødmen og din krop til at falde mere til ro.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat