Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skizofreni

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har besluttet dig for at fortælle nogen om hvordan du går og har det. Du har kaldt dit brev skizofreni, og jeg tænker, at det er dét du tror du fejler, pga. stemmerne? Det er sandt, at nogle sindslidende hører stemmer. Men du skal vide, at mange mennesker der hører stemmer hverken er sindslidende, eller på vej til at blive det.

Der er mange psykologer og psykiatere der mener, at det kan være chokerende oplevelser eller stress gennem længere tid i ens barndom, som sætter gang i udviklingen af stemmehøring, som det også kaldes.

Når du fortæller, at dine forældre har økonomiske og måske også psykiske problemer at slås med for tiden, så tænker jeg, at du måske er meget påvirket af det? Føler du en stor bekymring over din og familiens situation? Stemmer i hovedet kan for nogen være en måde at tackle stress, forvirring og bekymring.
Hvad siger stemmerne egentlig – måske siger de nogle "grimme" eller "farlige" ting som du selv ikke tør sige højt?

Jeg mener, at du skal have hjælp så hurtigt som muligt.  Det jeg tænker du kunne have gavn af er to ting: 1. At tale med en psykolog om dine stemmer, og få hjælp til at tackle dem, og 2. At få snakket med nogen om de ting som bekymrer dig især derhjemme. Hvad mener du selv om det?​

Kunne du få støtte fra dine forældre hvis du åbnede op overfor dem, og fortalte dem hvordan du har det?

Hvis du ikke synes du kan tale med dine forældre, så prøv at overveje hvem du kunne snakke med i stedet – kender du en voksen, som du har tillid til? En mulighed er f.eks. en voksen fra din familie, eller din klasselærer eller en anden lærer du kender godt. Du kan også gå til jeres families læge eller skolens sundhedsplejerske.

Hvis du har lyst er du meget velkommen til at ringe til os, så vil vi meget gerne snakke mere med dig om hvad der sker i dit liv, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig videre, på den måde som du synes er mest rigtig for dig.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat