Skal jeg eller skal jeg ikke

Kære pige på 11 år

Mange kender følelsen af ubehag, når andre kigger, ser ud til at tænke alt muligt eller kommer med kommentarer, som man helst er fri for. Det er ikke særlig rart.
Jeg ved fra andre børn og unge og også voksne, at det har virket positivt, når de har sagt åbent, at de synes det er ubehageligt.
 

Selvom andre bekymrer sig og mener kommentarerne positivt, så er det vigtigt, at de får at vide, hvordan det føles for dig.

Hvis de gerne vil tage hensyn og have, at du passer på dig selv, så er det nok, fordi de lever sig ind i, hvordan du har det. Det kommer så desværre ud på en måde, du ikke bryder dig om. Det er vigtigt, at du siger det til dem. 

Jeg vil foreslå dig, at du får talt med dine forældre om det, så de kan hjælpe dig med at få det sagt de steder, hvor du føler, at det er et problem.
Det kan fx være i skolen, i klubben, til fritidsinteresser mv.

Nogle børn og unge gør dét, at de fx i en time i skolen fortæller, hvor arrene kommer fra, og hvad sygdommen går ud på. Så kan alle få lov at stille de spørgsmål, som de brænder inde med, og som måske er årsag til, at de kigger og ser ud til at tænke en masse. På den måde får de svar - og ved så, hvad det drejer sig om, så de ikke behøver at gå og undre sig, tænke og kigge.

Samtidig kan man også fortælle, at det føles ubehageligt, når andre kigger. Man kan sige, at det føles som om, at man aldrig kan gå i fred og være helt sig selv.

Du kan tale med din lærer om at få det sagt i klassen. Eller få dine forældre kan tale med din lærer. Start fx med at vise dem dit brev og mit svar.

Nogle ar kan blive mindre synlige, som tiden går, især hvis man undgår at de får sol. De fleste vænner sig også til at have ar efter operationer. Men det kan være svært, hvis andre hele tiden gør én opmærksom på, at de er der. Derfor er det vigtigt, at du får talt om det.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen