Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykiske problemer, eller livlig fantasi?

Hej bb

Jeg har gennem min barndom haft en utrolig livlig fantasi, og det har vel i grunden aldrig sluppet mig helt. Jeg har altid leget med “fantasivenner”, og ikke rigtig haft behov for at lege med andre end mig selv, for jeg har jo altid haft mine uvirkelige, men alligevel meget virkelige fantasivenner.

Den måde jeg oplever det på, er meget konkret, for jeg ser ting, som umuligt kan være virkelige, og jeg hører stemmer derikke kommer nogen steder fra.

Jeg bliver forvirret og paranoid.

Jeg kan høre at mit navn bliver kaldt på, og der er en generel hvisken i min underbevidsthed..

Oftest er det flere forskellige “toner-lejer” som fortæller mig hvad jeg skal gøre, kommenterer på ting der sker, guider eller misviser mig, gør mig selv til grin foran mig selv, og så videre. Særligt har en pigestemme (hæs) været meget efter mig, og nogle gange føles det som om hun går lige i hælene på mig, hvilket selvfølgelig gør at jeg konstant vender mig om og bare tilføjer til min paranoia.

Jeg blev engang for en del år siden forfulgt mens jeg cyklede ned mod min veninde – fyren der var bag mig gik i sort tøj, og virkede uhyggelig. Han løb efter mig, så jeg cyklede rigtig hurtigt. Da han indså at han ikke kunne indhente mig sagtnede han farten, hvilket bekræfter mig i at han forfulgte mig…

Jeg ved ikke om det kan have noget med det gøre, men jeg har ligget vandret i forsøget på at knække koden om hvorfor min hjerne opfører sig på den her måde. Jeg har læst at nogle oplevelser kan sætte gang i nogle andre reaktioner… Begge har jo noget med at være paranoid at gøre

Som sådan er det “bare” det at jeg er utroligt paranoid som jeg skal leve med, hvilket i sig selv ikke er specielt sjovt når man tit har det skidt oveni pga. andre problemer, men det er de seneste oplevelser (inden for et år) som får mig til at skrive til jer, da det simpelthen var ved at slå mig ihjel.

Jeg havde været til en fest, og skulle gå hjem. Hviskenen bliver altid forstærket når jeg drikker alkohol, derfor drikker jeg heller ikke helt vildt tit. Jeg skulle til at dreje ned mod vejen hvor jeg bor, da den her helt specielle hvisken fortæller mig at der står en morder lidt længere nede af vejen, og at jeg ikke skal gå derned. Jeg bliver sindsygt paranoid, og tør slet ikke at gå hjem.

Den hvisken fortalte mig at der var et sted jeg kunne gemme mig hvis jeg ikke ville dø, så 2 timer senere er jeg endt under en bro ved en jernbane, hvor der kommer S-tog i ny og næ. Jeg føler stadig at der er nogen der holder øje med mig, og jeg er ved at græde, og jeg er ved at blive sindsyg…

Det virker som om at de hvisker at jeg skal gå ned og ligge mig på skinnerne, så jeg kan blive et frit menneske. Så jeg går ned og ligger mig på skinnerne, men der kommer ingen tog, og det ender faktisk med at jeg flytter mig efter 2 minutter, da min største frygt er at de får deres vilje.. At jeg døde, i det her tilfælde.

Som i kan læse er jeg meget styret af hvad jeg bliver fortalt jeg skal gøre, jeg er meget impulsiv. Jeg kan ikke lukke dem ude, jeg kan ikke overdøve dem. De kommer i perioder, nogle gange er de der ikke og nogle gange vil jeg hellere dø end at klare 5 minutter til…

Jeg har søgt på nettet i fortvivlelse, og jeg blev så bange og utilpas da jeg læste at jeg havde mange af de psykiske symptomer på en psykisk lidelse… Hvad skal jeg gøre?

Jeg tør simpelthen ikke sige det til mine forældre, jeg kan ikke klare at blive mere overvåget end jeg allerede føler mig. Min nærmeste veninde ved det godt, men jeg har ikke lyst til at vores venskab kun skal handle om mig og nogle problemer der ikke kan løses ved snak. Hun bliver sikkert også træt af at høre om mig, mig, mig hele tiden…

Hjælp 🙁

Hilsen hende med de mange stemmer i hovedet

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, Tak for dit brev om at høre stemmer. Jeg er glad for at du skriver herind, når du ikke har det godt.  Jeg synes, du er god til at fortælle, hvordan du har det, og jeg er enig med dig i, at du behøver hjælp. Det, at du har skrevet herind, viser mig at du har kræfter til at få det bedre. Jeg vil gerne hjælpe dig med forslag til, hvad du kan gøre for at komme videre.  I din overskrift spørger du ”Psykiske problemer eller livlig fantasi?”.  Du fortæller, at i din barndom havde du fantasivenner som du legede med, og som jeg læser det, var der ikke noget ubehageligt for dig i det. Det er også meget almindeligt, at man som barn har fantasivenner som man har dialoger med, i det lege man leger eller tanker, som tænkes højt.  Men som årene er gået, har det det ændret sig. Du fortæller om konkrete stemmer/”tonelejer”, som er der hele tiden, og at du ser ting som umuligt kan være virkelige. De gør dig bange, forvirret, misviser dig, forfølger dig, gør dig paranoid og får dig til at skade dig selv. Det er ikke godt for dig, og jeg kan sagtens forstå, at du bliver bange og forvirret.   De, eller det du oplever, får dig endda helt ud, hvor du er ved at tage dit eget liv. Episoden ved jernbanen er meget alvorlig. Som du selv beskriver det, er det ikke noget du selv har kontrol over lige nu, og karakteren af stemmerne gør, at jeg tænker, at det ikke bare er livlig  fantasi. Derfor er det godt, at du har åbnet op over for brevkassen, om de ting som gør dig bekymret og bange. Det, tænker jeg, er første skridt på vejen til at få mere hjælp og finde ud af, hvad stemmerne og tankerne handler om, og hvordan du kan få hjælp til at finde ud af, hvad der kan gøres ved det.   Det er nogle meget ubehagelige ting, du oplever, og jeg kan godt forstå, at du føler at du er ved at blive sindssyg og ikke kan holde det ud. Det tror jeg bestemt, de fleste mennesker i din situation ville føle.  Har du fortalt nogen voksne om, hvordan du har det? Dine forældre eller i hvert fald en voksen du kan stole på? Hvis du ikke har fortalt det til nogen, hvem kunne du tænke at fortælle det til? Jeg spørger lidt konkret ind, fordi jeg tænker, at det vil være en hjælp for dig, at der en voksen som kan støtte dig som du er tryg ved, så du får hjælp.   Jeg synes det er vigtigt, at du kommer til lægen, så han eller hun kan hjælpe dig. Enten kan du gå derhen alene, men allerhelst med en voksen du har fortalt det til. Måske kunne du printe dit brev og mit svar , og at tage det med? Eller vise det til den voksne, som vil støtte dig? Hvis en voksen, eller en læge læser dit brev og mit svar, så håber jeg, at de forstår, at du har brug for deres støtte og hjælp...  Det er meget vigitigt at du får hjælp, som du fortæller mig din situation er du forpint, og stemmerne bringer dig i livsfare. Det skal du ikke kæmpe med alene!   Vi vil også meget gerne tale med dig på BørneTelefonen på 116 111, det er anonymt og man kan ringe, sms-e eller logge på chatten og skrive med os, især hvis du er i tvivl om hvordan du kan komme videre og får hjælp. Vi vil meget gerne snakke med dig om det, og hjælpe.  Jeg ønsker dig det bedste, og håber af hele mit hjerte, at du søger den hjælp du har brug for, så du kan få det bedre.

Al held og lykke til dig.  Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat