Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Psykisk syg? Indlæggelse-veninder-skole-forældre..

Hej BB.
Som lille drak min far en del, og han har ADHD som ikke er et godt mix med alkolhol. Det resulterede i at jeg skulle sidde på mit værelse og græde mens min far vedsiden af råbte og skreg, mens han kastede og smadrede ting – det efter så tage bilnøglerne for at køre en lang tur (Fuld) og først komme tilbage langt ude på natten – i mellemtiden havde jeg ligget vågen uvidende om min far ville komme tilbage i live.

Jeg er blevet antastet af flere forskellige mænd – blevet rørt ved, kysset og blevet spurgt om mange upassende ting.. Jeg har altid været en velfungerende pige udenpå, men kun fordi jeg har været så god til at gemme mine følelser allerede som helt lille.

Som 8-9 årig begyndte jeg at hører en mand og en kvinde nogle gange kun den ene andre gange begge som skændtes. Jeg så også manden en gang imellem. De begyndte at gøre ting mod mig – prøvede at kvæle mig osv. men nogle gange beskyttede de mig mod ting.. Jeg troede at det var spøgelser og jeg fortalte min forældre om det, skolesygeplejesken osv. men de gjorde ikke noget

Nu når jeg er blevet ældre kan jeg jo godt se det ikke var spøgelser.. Som landet ligger nu så er jeg indlagt på psykiatrisk. Det er jeg efter 3 selvmodsforsøg – selvskade – vrangforestillinger og besvær med at kende forskel på virkelighed og fantasi. De skal give mig en diagnose på hvad jeg fejler psykisk.

Jeg går også på et familie-/unge center. Jeg ved godt at det her er forkert, men følte at min sagsbehandler, familie-/unge centert, min skole og min mor snakkede hen over hovedet på mig – at de snakkede om en masse uden at fortælle mig hvad. Derfor kiggede jeg i min mors e-mail og jeg så beskeder om at de har snakket om familiepleje til mig. Og min mor skal snakke med min skole og lærer om min undervisning og om vores London tur til september (9. klasses tur)

Min søster, moster og hendes mand er åbenbart blevet min “kontaktfamilie” og at jeg kan bo hos dem hvis jeg ikke kan bo hos min mor. Jeg ved godt det er forkert at kigge i min mors mail, men jeg syntes jeg er gammel nok til at få sådan noget afvide – det kan godt være at jeg ikke kan lave det om, men bare får det afvide..

Så ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til det – hvad hvis jeg ikke må komme til London? Hvad hvis jeg skal gå på special skole? Hvad hvis jeg skal i familiepleje? Eller bo hos min søster eller min moster og hendes mand (De bor i sønderjylland og jeg bor på sjælland) Ved ikke hvordan ejg skal forholde mig til det?

Igår fik min klasse også afvide at jeg er indlagt – og at de kunne skrive til mig hvis de ville se mig eller hvis de bare ville snakke. Og der er ikke nogle som har skrevet – ved godt at det kan være fordi de ikke ved hvad de skal sige, men bare at de lige skriver hej osv. føler mig bare lidt glemt..

Jeg har også en veninde som jeg har været meget sammen med siden Sommer sidste år. Vi snakkede meget om at vi skulle sove sammen i London, men nu har jeg fået afvide af en anden veninde at hun bare er begyndt at være sammen med min anden veninde og at de kun snakker om at det er dem som skal sove sammen i London og overhoved ikke nævner mig? (de snakkede heller ikke til mig og var kun sammen før jeg blev indlagt – de ignorerede mig og snakkede aldrig til mig)

Det gør mig bare ked af det fordi jeg har jo netop brug for dem nu? Men istedet så gør de det absolut modsatte.. Der er bare så frustrerende og uoverskueligt alt sammen lige nu..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Mange tak for dit brev. Når jeg læser det, tænker jeg at det er rigtigt flot du skriver hertil og at det virker som om at du har været en stærk pige meget længe.. Men at det er svært for dig at blive ved med at være stærk, hvilket der ikke er noget at sige til… Du har været igennem mange ting som er rigtigt svære, og som man som barn/ung skal have hjælp fra de voksne til at finde hoved og hale i…

Jeg kan godt forstå, at det er rigtigt svært for dig, når du føler, at alle de voksne taler hen over hovedet på dig. Jeg er glad for at høre, at der er mange voksne der prøver at hjælpe dig, i familie- ungecentret, din søster, din moster, hendes mand og din mor.

Jeg ved ikke, om du har prøvet at fortælle de voksne, der er omkring dig, at du føler, de taler over hovedet på dig og at du gerne vil inddrages? Det er selvfølgelig, som du selv skriver ikke i orden at man kigger i andres emails, men måske du kunne fortælle din mor om, at du har gjort det og hvorfor? Jeg ved, at når du fylder 15 år, får du flere rettigheder, og du skal bl.a. spørges af den socialrådgiver, der er tilknyttet din sag, om du vil give samtykke (sige ja), inden kommunen træffer afgørelser, der handler om dit liv. Det betyder ikke, at du selv kan bestemme, men at du i al fald skal høres og inddrages…

Måske det kunne være en ide at nævne det for de voksne? Du er jo 14 år nu, så det kan være at de godt kan forstå hvorfor du gerne vil inddrages allerede nu. Men jeg ved at voksne ofte prøver at beskytte børn/unge ved ikke at fortælle dem, alt hvad der sker. Om det så er det rigtige eller ej, kan jeg ikke vurdere. Tænkte bare jeg ville nævne det for dig, da jeg tænker, det nok er derfor du ikke får særligt meget at vide…

Måske det kunne være en ide for dig at fortælle dem at du føler at du bør være mere inddraget, nu det handler om dig, men at du tænker de måske ikke har fortalt dig ting for at passe på dig? Jeg ved at det kan være svært at fortælle hvordan man har det til socialrådgiveren på kommunen, derfor har du ret til en bisidder. En bisidder er en voksen der skal støtte én i at fortælle det man har brug for, det kan være en du stoler på og kender i forvejen, men det kan også være en fra Børns Vilkårs bisidderkorps, du kan læse lidt mere om det på denne Hjemmeside
Du spørger, hvordan du skal forholde dig til, hvis nu du skal flytte til din søster, moster eller måske en plejefamilie. Det er et rigtigt svært spørgsmål, men det, jeg tror, er det vigtigste, er, at du får fortalt den socialrådgiver der arbejder på jeres sag om dine bekymringer, og nævner hvad du selv ønsker. Kan du mon det? 

Umiddelbart kan jeg godt forstå, at du synes det er et stort skridt at skulle flytte til Sønderjylland, men på den anden side tænker jeg, at det lyder til du har det rigtigt svært og måske kunne have brug for noget luftforandring? Der er ikke andre end dig selv, der reelt kan finde ud af, hvordan du skal forholde dig til det i sidste ende.. Men det er i al fald helt okay at fortælle de voksne der er omkring dig, at du har det rigtigt svært ved at tænke på det, og ikke ved hvordan du skal forholde dig til det…

Du nævner også, du er usikker på, hvad du skal gøre, hvis du skal i en specialskole. Jeg ved, at der findes rigtigt mange forskellige specialskoler, der er mange børn/unge der har det bedre i en anden ramme end en normal folkeskole, der er flere voksne og de har nemmere ved at tilpasse sig hvis man har nogle udfordringer, der gør det svært at være i almindelig skole. Jeg ved også, at man godt kan komme tilbage til folkeskolen, hvis man som barn/ung får det bedre, og de voksne vurderer, at det ville være godt for dem.

Igen må jeg skrive, at jeg ikke kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til det, men jeg prøver at give dig et billede af, hvorfor det kan være en godt for nogle unge.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig lidt glemt af din klasse, men tror du har ret i, at de sikkert ikke ved, hvad de skal skrive til dig.. Jeg ved ikke, om det er muligt for dig måske at skrive et fælles brev til dem, hvor du forklarer lidt om, at du har det svært, men at du meget gerne ville høre fra dem, da det ville være rigtigt rart for dig? Jeg tror ikke, de kommer til at kunne forstå rigtigt, hvordan du har det, men måske hvis bare du kunne fortælle dem at du ville blive glad for et brev, og at de ikke skal være bange for at kontakte dig? Så ville det måske hjælpe lidt... 
Jeg kan godt forstå, det før dig ked af det, at din veninde kun taler om at sove sammen med en anden veninde nu efter du er blevet indlagt… Jeg ved ikke, om du har nævnt det for hende, eller om det overhovedet er muligt for dig?
Jeg håber rigtigt meget at du kan bruge mine svar og at du får det bedre, hvis du har behov for mere råd og vejledning er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten. Du må selvfølgelig også gerne skrive til brevkassen igen- men vi holder sommerlukket i juli måned.
Mange venlige hilsner fra
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat