Psykisk syg? Indlæggelse-veninder-skole-forældre..

Kære du,
Mange tak for dit brev. Når jeg læser det, tænker jeg at det er rigtigt flot du skriver hertil og at det virker som om at du har været en stærk pige meget længe.. Men at det er svært for dig at blive ved med at være stærk, hvilket der ikke er noget at sige til… Du har været igennem mange ting som er rigtigt svære, og som man som barn/ung skal have hjælp fra de voksne til at finde hoved og hale i…

Jeg kan godt forstå, at det er rigtigt svært for dig, når du føler, at alle de voksne taler hen over hovedet på dig. Jeg er glad for at høre, at der er mange voksne der prøver at hjælpe dig, i familie- ungecentret, din søster, din moster, hendes mand og din mor.

Jeg ved ikke, om du har prøvet at fortælle de voksne, der er omkring dig, at du føler, de taler over hovedet på dig og at du gerne vil inddrages? Det er selvfølgelig, som du selv skriver ikke i orden at man kigger i andres emails, men måske du kunne fortælle din mor om, at du har gjort det og hvorfor? Jeg ved, at når du fylder 15 år, får du flere rettigheder, og du skal bl.a. spørges af den socialrådgiver, der er tilknyttet din sag, om du vil give samtykke (sige ja), inden kommunen træffer afgørelser, der handler om dit liv. Det betyder ikke, at du selv kan bestemme, men at du i al fald skal høres og inddrages…

Måske det kunne være en ide at nævne det for de voksne? Du er jo 14 år nu, så det kan være at de godt kan forstå hvorfor du gerne vil inddrages allerede nu. Men jeg ved at voksne ofte prøver at beskytte børn/unge ved ikke at fortælle dem, alt hvad der sker. Om det så er det rigtige eller ej, kan jeg ikke vurdere. Tænkte bare jeg ville nævne det for dig, da jeg tænker, det nok er derfor du ikke får særligt meget at vide…

Måske det kunne være en ide for dig at fortælle dem at du føler at du bør være mere inddraget, nu det handler om dig, men at du tænker de måske ikke har fortalt dig ting for at passe på dig? Jeg ved at det kan være svært at fortælle hvordan man har det til socialrådgiveren på kommunen, derfor har du ret til en bisidder. En bisidder er en voksen der skal støtte én i at fortælle det man har brug for, det kan være en du stoler på og kender i forvejen, men det kan også være en fra Børns Vilkårs bisidderkorps, du kan læse lidt mere om det på denne Hjemmeside
Du spørger, hvordan du skal forholde dig til, hvis nu du skal flytte til din søster, moster eller måske en plejefamilie. Det er et rigtigt svært spørgsmål, men det, jeg tror, er det vigtigste, er, at du får fortalt den socialrådgiver der arbejder på jeres sag om dine bekymringer, og nævner hvad du selv ønsker. Kan du mon det? 

Umiddelbart kan jeg godt forstå, at du synes det er et stort skridt at skulle flytte til Sønderjylland, men på den anden side tænker jeg, at det lyder til du har det rigtigt svært og måske kunne have brug for noget luftforandring? Der er ikke andre end dig selv, der reelt kan finde ud af, hvordan du skal forholde dig til det i sidste ende.. Men det er i al fald helt okay at fortælle de voksne der er omkring dig, at du har det rigtigt svært ved at tænke på det, og ikke ved hvordan du skal forholde dig til det…

Du nævner også, du er usikker på, hvad du skal gøre, hvis du skal i en specialskole. Jeg ved, at der findes rigtigt mange forskellige specialskoler, der er mange børn/unge der har det bedre i en anden ramme end en normal folkeskole, der er flere voksne og de har nemmere ved at tilpasse sig hvis man har nogle udfordringer, der gør det svært at være i almindelig skole. Jeg ved også, at man godt kan komme tilbage til folkeskolen, hvis man som barn/ung får det bedre, og de voksne vurderer, at det ville være godt for dem.

Igen må jeg skrive, at jeg ikke kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til det, men jeg prøver at give dig et billede af, hvorfor det kan være en godt for nogle unge.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig lidt glemt af din klasse, men tror du har ret i, at de sikkert ikke ved, hvad de skal skrive til dig.. Jeg ved ikke, om det er muligt for dig måske at skrive et fælles brev til dem, hvor du forklarer lidt om, at du har det svært, men at du meget gerne ville høre fra dem, da det ville være rigtigt rart for dig? Jeg tror ikke, de kommer til at kunne forstå rigtigt, hvordan du har det, men måske hvis bare du kunne fortælle dem at du ville blive glad for et brev, og at de ikke skal være bange for at kontakte dig? Så ville det måske hjælpe lidt... 
Jeg kan godt forstå, det før dig ked af det, at din veninde kun taler om at sove sammen med en anden veninde nu efter du er blevet indlagt… Jeg ved ikke, om du har nævnt det for hende, eller om det overhovedet er muligt for dig?
Jeg håber rigtigt meget at du kan bruge mine svar og at du får det bedre, hvis du har behov for mere råd og vejledning er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten. Du må selvfølgelig også gerne skrive til brevkassen igen- men vi holder sommerlukket i juli måned.
Mange venlige hilsner fra
BørneBrevkassen