Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ondt I Anus

Hej Brevkasse…

Jeg har det rigtig svært med at komme af med nr. 2 og nogle gange har det været så slemt at det har blødt rigtig meget.

Jeg går heller ikke på toilet hver dag. Der kan tit gå op til 4 – 5 dage før jeg går på toilettet igen.

Det tager også rigtig lang tid når jeg skal lave nr. 2 Ca. 30 min og så sidder jeg bare og har rigtig ondt og når jeg presser gør det bare så ondt.

Det er som om det ikke vil ud.

Det gør rigtig ondt hver gang, og når jeg er færdig klør Anus rigtig meget og det bløder lidt.

Jeg har snakket med min mor om det og vi har været til lægen, men hun undersøgte mig ikke.

Hun sagde bare at jeg skulle drikke noget mere vand, men problemet er bare at jeg drikker rigtig meget vand hver dag og det hjælper ikke og det gør bare så ondt.

Håber i kan hjælpe mig.

Hilsen Mig ????

13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tak for dit brev. Det lyder bestemt ikke rart, det du beskriver, så det er godt, du skriver herind.

Det er meget forskelligt fra person til person hvor ofte man går på toilettet. Nogle gør det dagligt, mens der for andre godt kan gå nogle dage imellem. Begge dele er helt normalt.
Du skriver, at det gør ondt, når du prøver at gå på toilettet, og det skal det helst ikke gøre. Jeg tænker, om du også har fortalt lægen, at det bløder? 

Der kan være mange grunde til, at det bløder og klør. Ud fra hvad du skriver, så kunne det lyde som om, at du er forstoppet. Det kan også være, at du har en hæmoride. Det kan ofte behandles med noget creme, og det er ikke farligt. Men det er en læge, som skal undersøge det nærmere. Derfor vil jeg råde dig til, at du og din mor tager til din læge igen og beder hende undersøge dig ordentligt. Du har jo prøvet det råd, du fik, og det hjalp jo desværre ikke. Hvis du ikke føler, at din læge tager det seriøst, kan du også gå op til sundhedsplejersken på din skole og få en snak med hende.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat