Brev

OCD

Hej!
Jeg er en pige på 13 år! Jeg har noget tvangstanker og tvangdhsndlinger! Det er nogle bestemte ritualer jeg har, og jeg finder på nye ritualer hele tiden. Om aftenen kan jeg ligge og tænke på om der er nogle der kommer og vil gøre mig og min familie fortræd! 
Det er virkelig forfærdeligt! Jeg går hos en psykoterupeut, men jeg stadig de tvangsritualer, selvom hun er god og har hjulpet mig med, at finde en rigtig god venInde:-) please hjælp!!!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år, tak for dit brev med titlen "OCD".

Når jeg læser dit brev, får jeg tydeligt indtryk af, som du selv skriver, at du har det forfærdeligt med dine tvangshandlinger og -tanker. Men du skriver også ganske tydeligt, at du har brug for mere hjælp, end du får i øjeblikket.

Du skriver, at du har kontakt med en psykoterapeut, som du synes har hjulpet dig noget. Men jeg fornemmer på dit brev, at du har brug for, at der sker noget mere med dig. Det er vel en kontakt, dine forældre har hjulpet dig med? Du kunne måske prøve at snakke med dem om, at du stadig er plaget af disse tanker og handlinger?

Jeg tror nemlig, at det ville være hjælpsomt for dig at få kontakt med en psykolog. Nu ved jeg jo ikke noget om "din" psykoterapeut, altså om vedkommende også er psykolog (for psykolog må man kun kalde sig, hvis man har en lang, videregående uddannelse).

Det kan måske også være en ide at snakke med jeres læge om din situation, hvis det er ham, der har stillet diagnosen OCD?

Måske kan det også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på BørneChatten og snakke lidt mere med en af de søde rådgivere, når du oplever at tankerne kommer til at fylde for meget. Somme tider kan det være rart bare at få vendt tankerne med en voksen, der lytter, og som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. BørneTelefonen har åbent helt til kl. 23 på alle hverdage, og det er gratis at ringe.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat