Kære pige 13,
Hvor er din veninde bare heldig at have dig. Du lyder som en rigtig god veninde, der virkelig prøver at forstå hende og hjælpe hende.
Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvordan det føles at være deprimeret. Men man kan være ked af det, og have svært ved at overskue ting.
Sådan kan vi alle sammen have det nogle gange. Men de fleste kan slippe den følelse igen. Der kan måske ske et eller andet rart eller sjovt, der får én til at glemme, at man var ked af det.
Men når man har en depression, så kan det at være ked af det fylde så meget, og i så lang tid, at man ikke føler, at der er noget, der kan gøre en glad igen.
Jeg ved ikke, om du mon har set Disney filmen ”Inderst inde”, hvor man møder forskellige følelser? Man møder Glæde, som altid er glad og positiv. Frygt, som er bange for alt. Afsky, som ikke kan lide noget. Vrede, som altid er sur. Og Triste, som altid er ked af det og negativ. Man kan sige, at når man har en depression, så er det mest Triste der styrer hjernen.
Din veninde skal have hjælp til, ikke at få det triste til at fylde så meget i hendes hjerne, så der også er plads til alle de andre følelser, som man har. Særligt de gode.
Hun kommer nok til at tale med en psykolog eller en anden, som kan hjælpe hende med det. Måske ved du allerede, at hun får hjælp af nogle voksne og måske professionelle?
Jeg kan godt forstå, at det er svært at finde ud af, hvad du skal sige til hende. Sådan tror jeg, at de fleste vil have det. Man vil så gerne hjælpe, men hvad er rigtigt at sige?
Jeg er sikker på at du gør det rigtig godt. Det er nok også derfor, at hun ringer til lige præcis dig. Fordi hun synes, at du er rar at tale med. Og hvor er det godt, at du fortæller hende, at du holder af hende. Jeg er sikker på, at det betyder meget for hende. Det bedste du kan gøre, er nok bare at lytte til hende og vise forståelse. Du kan for eksempel sige: ”Ej, det må også være hårdt”. Eller spørger hende, "hvad har du brug for og lyst til?"
Derudover så skal du bare være, som du altid har været overfor hende. Det har hun også brug for. Når man har en depression, har man også brug for at tale om helt almindelige ting som: ”Ej, så skete der det der over i skolen”. Det kan også hjælpe hende.
Det kan dog også være hårdt, at føle at man skal hjælpe en veninde, der er rigtig ked af det. Så du kan også have brug for at tale om det. Kan du mon tale med dine forældre om det indimellem? Måske kan de også tale med hendes forældre om, hvordan I bedst kan hjælpe, og hvad der sker? På den måde, er der også nogle voksne, der tager ansvar for, hvad der er den bedste hjælp.
Jeg er sikker på, at din veninde er så glad for at have dig. Og selvom hun måske ikke får det sagt, så hjælper du hende, bare ved at være hendes bedste veninde!
Mange hilsner fra
BørneTelefonen
