Brev

Min mor er psykisk syg!

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte, altså jeg er 15 år og har en mor der psykisk syg, hun høre stemmer.

Hun har altid været det men det var slemt a jeg blev omkring de to år, hun begyndte på medicin det var selvfølgelig godt men også svært for det har betydet at min far har ”opvokset” mig for meget af min barndom lå min mor på hospitalet.

Jeg kan stadigvæk huske når jeg skulle besøge hende og hvor glad jeg var indtil jeg så hende lægge der i sengen og næsten ikke kunne bevæg sig fordi hun var så træt og næsten ikke spiste noget, da jeg begyndte at blive omkring de 6-7 år blev det svært for mig de andre børn havde deres mor men ikke mig.

Kan huske en nat da jeg lå og sov og min far vækkede mig fordi vi skulle hen til min mor! Men den værste oplevelse jeg har haft var da jeg kom hjem fra Tyskland med min farmor og farfar var omkring de 11-12 år, der sad min far i køkkenet og min storesøster på sit værelse jeg spurgte selvfølgelig hvor mor var, min far svarede hun var ude og gå en tur.

Men klokken blev mere og mere og hun kom ikke hjem, vi ringede til hende men hun tog ikke telefonen så vi begyndte at lede efter hende men så skete det jeg fik en besked fra hende ”Kære L, jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre, men jeg kan ikke mere” Min verden bryd sammen min far og søster fik også beskeden, vi ringede til politiet og min familie og venner hjalp med at prøve at finde hende, til sidst ringede hun selv til min far og fortalte hvor hun var så han hentede hende. Kan huske da hun kom hjem så jeg hende hurtigt så forsvandt hun ud på badeværelset med min far søster og farmor, jeg var så ked af det. Hun fortalte mig det stemmerne der siger hun skal gøre det!

Hun har det godt nu men jeg har det af helvede til! Har opgivet så mange gange har prøvet selvmordforsøg før, ligesom min mor ude i en skov. Jeg cutter og føler mig bare død!

Jeg går til psykolog men føler ikke det hjælper, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Jeg har nærmest isoleret mig i et lille rum for mig selv, folk har svært ved at komme helt ind til mig for jeg har svært ved at stole på folk.

Jeg har meget stress skal i 9 klasse efter ferien og har svært ved at tro på at jeg kan klare det, nogle gange kan jeg ikke gå udenfor uden at blive irriteret på folk og bliver hurtig sur har tit slået nogle af mine venner har så meget vrede inde i min krop! For tit blodnæse ondt i hoved og mave smerter…. Men min krop opgiver snart jeg spiser ikke, sover ikke så meget og piner min krop på den værste måde.

Men det der er mest slemt for tiden er mine drømme, jeg drømmer tit jeg er på et hospital og at jeg ser folk dø og til sidst min mor det altid det samme der sker i drømmen. Jeg drømmer altid om døden det tit dem jeg holder af dør, eller også drømmer jeg om folk jeg lige har mødt at de mordere der vil gøre ondt mod min mor fx vi har lige fået ny nabo jeg ser ham første jeg, og så sker det der altid sker jeg drømmer om ham, kan stadigvæk huske drømmen ”Han flyttede ind ved siden af os, så den en aften kommer han ind til os og virker venlig men så skete det han blev til en anden og begyndte at slå min mor og mig og dræbte hende og voldtog mig” Det har så gjort jeg er bange for min nabo og mine drømme er så virkeligt tingene står som de gør i virkeligheden nogle gange er jeg i tvivl om det bare var en drøm!

Men altså det driver mig til vanvid og alt det her har gjort mange ting ved mig: Jeg er bange for hospitaler. Jeg er bange for når min mor er syg også selvom det bare er hovedpine så jeg klar til at tage på hospitalet. Jeg stoler ikke på nogen, men vil gøre alt for at hjælpe folk og dyr. Jeg er bange for mennesker især vis nogen røre mine ben (Efter alle mine drømme der drømmer jeg tit folk misbruger mig) Så vis folk røre mine ben begynder jeg næsten at græde! Men ja altså det min historie…….

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Mange tak for dit stærke og modige brev. Og mange tak din store tillid.

Du er fantastik god til at beskrive ting, som det for mange kan være svært overhoved at finde ord for. Det er en meget stor styrke at have.

Du beskriver så fint og velformuleret det du oplever, og som mange andre børn og unge med psykisk syge forældre også oplever. For I bærer alle på alvorlige og svære historier. Historier fyldt med angst, vrede, sorg, smerte, forladthed og masser af utryghed. Men heldigvis også på historier om stor kærlighed, styrke og håb.

Du beskriver også meget klart hvad det gør ved dig: Angst, stress, cutting, selvmordstanker, onde drømme, hovedpine, søvn- og spiseproblemer, næseblod, vrede og irritabilitet. Som alt sammen naturlige reaktioner, på de ting du har oplevet og stadig mærker til.

Og der er ingen tvivl om at du skal have hjælp. Det har du både brug for og ret til.

For du har oplevet alt for mange svære ting, fordi din mor lider af en psykisk sygdom:

Du har ”mistet” lidt af din mor til sygdommen.

Selvom du har haft din far og søster, så har du manglet din mor. Du ”mistede” noget af hende, til den psykiske sygdom. Jeg skriver ”mistede”, fordi selvom din mor elsker dig meget højt, så kunne hun ikke være der for dig, fordi hun var syg. Det er en stor sorg for dig, din mor og alle andre i din familie. En sorg som mange måske ikke rigtigt forstår? For mange har lettere ved at forstå og forholde sig til alvorlige fysiske sygdomme som f.eks. kræft, end de har ved at forstå alvorlige psykiske sygdomme, som f.eks. det at høre negative stemmer. Desværre. Hvordan mon din mor har det i dag? Har hun fået det bedre? Eller er hun stadig meget syg?

Du er fyldt med svære følelser.

Du har været ked af det, og du har været bekymret for hende. Bange for at miste hende. Det er svært når nogen man elsker bliver så syg som din mor. Måske har du også nogen gange været vred på hende over, at hun var syg, og ikke kunne være mor for dig? Sådan er der i hvert fald rigtig mange børn og unge der har det. Det er helt naturligt og helt ok. Men mange oplever desværre også, at de så oven i det hele får dårlig samvittighed over at være blevet vred på en der er syg. Også selvom det er en sund og naturlig reaktion, på en urimelig og meget svær situation. Mange bliver også bare fyldt med vrede og aggression. Over sygdommen. Over alting. Og på alle. Fordi det er så uretfærdigt med sygdom, der skaber så meget smerte.

Du er utryg og bange.
Din mors sygdom gør også, at hun blev selvmordstruet. Det er angstfyldt og svært, at en man elsker truer med, eller prøver at skade sig selv alvorligt. Det er svært at leve med frygten for, om hun måske igen kunne blive så syg. Den angst tror jeg, måske kan være en af årsagerne til dine mareridt om død, mordere og nogen der vil gøre især din mor fortræd? Og misbruge dig? For sygdommen truer jo din mors liv og sikkerhed, og gør jer alle fortræd. Og det at være bange og føle stor angst over rigtig mange ting, er lige så almindeligt som at føle stor vrede.

Det er godt du får psykologhjælp, for du har brug for hjælp til at finde noget ro, tillid, håb og tryghed. Noget vi alle har brug for, men som det kræver et ekstra stort arbejde at finde, når man som du og din familie har oplevet nogle af livets meget svære og mørke sider.

Du har længe før mange af dine jævnaldrende erfaret, at livet kan være meget svært og gøre utroligt ondt. Det har givet dig angst, vrede og utryghed – Men det har også givet dig en modenhed, forståelse og styrke, som du måske ikke helt er klar over du har?

Det er ikke godt, at du føler samtalerne med psykologen ikke hjælper. Ved psykologen, at du føler terapien ikke rigtig hjælper dig? Måske har du brug for en anden slags terapi? Måske skal du have en anden psykolog? Det kan nogle gange tage lidt tid, at finde en psykolog der lige passer til en.

Det er svært at hjælpe dig igennem et brev, men jeg vil komme med to forslag til, hvordan du kan få hjælp til at håndtere alt det svære og få det bedre:

1. forslag: Kontakt psykiatrifonden.
Psykiatrifonden hjælper og rådgiver gratis både børn, unge og voksne, der oplever psykisk sygdom. Prøv at tjekke deres hjemmeside: www.psykiatrifonden.dk.

På http://www.psykiatrifonden.dk/guides/projekter-indsatser/samtalegrupper-for-boern.aspx kan du læse om deres samtalegrupper for børn og unge. Dem tænker jeg måske kunne være noget for dig? Det kan nemlig være en stor lettelse, at tale med nogen på ens egen alder, der ved hvad det handler om, fordi de selv har prøvet det. Du kan evt. ringe til Psykiatrifonden og høre mere om deres samtalegrupper (tlf. 3929 3909). Det kan også være din læge kender til samtalegrupper, der hvor du bor?

På http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/naar-boern-og-unge-er-paaroerende.aspx kan du læse mere om, hvordan andre børn og unge, oplever at have en psykisk syg forældre. Det kan være en stor lettelse at høre andres fortællinger. Du kan også ringe anonymt til Psykiatrifondens telefonrådgivning (tlf. 3925 2525), og tale med en voksen, der ved noget om at være barn i en familie med psykisk sygdom. De vil også kunne fortælle dig mere om mulighederne for at få hjælp, der hvor du bor.

2. forslag: Kontakt BørneTelefonens bisidderordning.

Jeg ved ikke om det er din kommune, der har hjulpet dig med at finde en psykolog? Eller om de har gjort andre ting for at hjælpe dig og din familie, med at klare alle de svære ting omkring din mors sygdom? For både du, din søster, din mor og din far har ret til forskellige former for støtte og hjælp. Fuldstændig ligesom hvis din mor havde haft en alvorlig fysisk sygdom.

Det kan være svært at vide hvad man har ret til, og hvordan man kan bede om det. Især hvis der er nogen, som ikke forstår hvor vigtigt det er, at man får hjælp. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være noget for dig, at få en personlig bisidder fra BørneTelefonen?

En bisidder er en voksen, der kender loven og ved hvad du har ret til, og som kan hjælpe dig med at få den hjælp du har ret til og brug for. Måske en anden psykolog? Måske særlige tilbud ift. skolen, fordi du har det som du har det lige nu? En voksen udenfor familien at tale med? Eller måske har du brug for andre ting?

Mange børn og unge fortæller, hvor dejligt og trygt det er, at have en voksen bisidder, der 100% er på deres side, når de har brug for at få hjælp. Bisidderen kan f.eks. kontakte kommunen, og støtte dig både før, under og efter et møde med kommunen. Og gå med dig til møder og den slags.

Hvis du har mod på det, så prøv at ringe til os på tlf. 3555 5559, og bed om at komme til at tale med bisidderne. Så kan de fortælle dig meget mere om, hvordan de kan hjælpe dig. Og de vil rigtig gerne hjælpe. Og det er DIG alene, der bestemmer om du vil have deres hjælp, til hvad og hvordan.

Jeg håber du kan bruge et af de to forslag? Eller måske dem begge?

Ved dine lærere på skolen, hvor svært du har det? At din mor har en alvorlig sygdom som påvirker alle i jeres familie? Hvis ikke, er der så en af dem du ville kunne fortælle det til? Så skolen kunne hjælpe dig med at få den rigtige hjælp, og måske en anden psykolog at tale med? Men måske ved de det allerede?

Husk at du også altid kan ringe, chatte eller sms’se til os
. Det kan nogle gange være lettere, når man kan stille hinanden spørgsmål under vejs. Du kan evt. oplyse dit brevs id-nummer når du ringer. Du er stadig anonym, men behøver ikke fortælle helt forfra, hvis du ikke har lyst til det.

Det sidste jeg vil sige til dig er, at de børn og unge jeg har mødt, som har oplevet svære ting som dig, de har selvfølgelig alle været påvirket af de barske oplevelser. Men de har også alle haft en særlig klogskab, modenhed og styrke, som jeg har talt om tidligere. I dit brev mærker jeg den samme store styrke, klogskab og modenhed – Og samtidig ser jeg, en utrolig dejlig pige, med et stort varmt hjerte!

Jeg ved, at du allerede har klaret meget, og med den rigtige hjælp, så ved jeg at du har styrken til at få det meget, meget bedre end du har det lige nu. Og du vil opdage at livet ikke kun er sorg og smerte, men også har en masse glæde, lykke og tryghed til dig.

Lige nu skal du have hjælp, til at hele de psykiske sår, din mors sygdom har givet dig. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig, med at finde og få den rette hjælp.

De allervarmeste håb og tanker til dig fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat