Min mor er psykisk syg!

Kære pige på 15 år,

Mange tak for dit stærke og modige brev. Og mange tak din store tillid.

Du er fantastik god til at beskrive ting, som det for mange kan være svært overhoved at finde ord for. Det er en meget stor styrke at have.

Du beskriver så fint og velformuleret det du oplever, og som mange andre børn og unge med psykisk syge forældre også oplever. For I bærer alle på alvorlige og svære historier. Historier fyldt med angst, vrede, sorg, smerte, forladthed og masser af utryghed. Men heldigvis også på historier om stor kærlighed, styrke og håb.

Du beskriver også meget klart hvad det gør ved dig: Angst, stress, cutting, selvmordstanker, onde drømme, hovedpine, søvn- og spiseproblemer, næseblod, vrede og irritabilitet. Som alt sammen naturlige reaktioner, på de ting du har oplevet og stadig mærker til.

Og der er ingen tvivl om at du skal have hjælp. Det har du både brug for og ret til.

For du har oplevet alt for mange svære ting, fordi din mor lider af en psykisk sygdom:

Du har ”mistet” lidt af din mor til sygdommen.

Selvom du har haft din far og søster, så har du manglet din mor. Du ”mistede” noget af hende, til den psykiske sygdom. Jeg skriver ”mistede”, fordi selvom din mor elsker dig meget højt, så kunne hun ikke være der for dig, fordi hun var syg. Det er en stor sorg for dig, din mor og alle andre i din familie. En sorg som mange måske ikke rigtigt forstår? For mange har lettere ved at forstå og forholde sig til alvorlige fysiske sygdomme som f.eks. kræft, end de har ved at forstå alvorlige psykiske sygdomme, som f.eks. det at høre negative stemmer. Desværre. Hvordan mon din mor har det i dag? Har hun fået det bedre? Eller er hun stadig meget syg?

Du er fyldt med svære følelser.

Du har været ked af det, og du har været bekymret for hende. Bange for at miste hende. Det er svært når nogen man elsker bliver så syg som din mor. Måske har du også nogen gange været vred på hende over, at hun var syg, og ikke kunne være mor for dig? Sådan er der i hvert fald rigtig mange børn og unge der har det. Det er helt naturligt og helt ok. Men mange oplever desværre også, at de så oven i det hele får dårlig samvittighed over at være blevet vred på en der er syg. Også selvom det er en sund og naturlig reaktion, på en urimelig og meget svær situation. Mange bliver også bare fyldt med vrede og aggression. Over sygdommen. Over alting. Og på alle. Fordi det er så uretfærdigt med sygdom, der skaber så meget smerte.

Du er utryg og bange.
Din mors sygdom gør også, at hun blev selvmordstruet. Det er angstfyldt og svært, at en man elsker truer med, eller prøver at skade sig selv alvorligt. Det er svært at leve med frygten for, om hun måske igen kunne blive så syg. Den angst tror jeg, måske kan være en af årsagerne til dine mareridt om død, mordere og nogen der vil gøre især din mor fortræd? Og misbruge dig? For sygdommen truer jo din mors liv og sikkerhed, og gør jer alle fortræd. Og det at være bange og føle stor angst over rigtig mange ting, er lige så almindeligt som at føle stor vrede.

Det er godt du får psykologhjælp, for du har brug for hjælp til at finde noget ro, tillid, håb og tryghed. Noget vi alle har brug for, men som det kræver et ekstra stort arbejde at finde, når man som du og din familie har oplevet nogle af livets meget svære og mørke sider.

Du har længe før mange af dine jævnaldrende erfaret, at livet kan være meget svært og gøre utroligt ondt. Det har givet dig angst, vrede og utryghed – Men det har også givet dig en modenhed, forståelse og styrke, som du måske ikke helt er klar over du har?

Det er ikke godt, at du føler samtalerne med psykologen ikke hjælper. Ved psykologen, at du føler terapien ikke rigtig hjælper dig? Måske har du brug for en anden slags terapi? Måske skal du have en anden psykolog? Det kan nogle gange tage lidt tid, at finde en psykolog der lige passer til en.

Det er svært at hjælpe dig igennem et brev, men jeg vil komme med to forslag til, hvordan du kan få hjælp til at håndtere alt det svære og få det bedre:

1. forslag: Kontakt psykiatrifonden.
Psykiatrifonden hjælper og rådgiver gratis både børn, unge og voksne, der oplever psykisk sygdom. Prøv at tjekke deres hjemmeside: www.psykiatrifonden.dk.

På http://www.psykiatrifonden.dk/guides/projekter-indsatser/samtalegrupper-for-boern.aspx kan du læse om deres samtalegrupper for børn og unge. Dem tænker jeg måske kunne være noget for dig? Det kan nemlig være en stor lettelse, at tale med nogen på ens egen alder, der ved hvad det handler om, fordi de selv har prøvet det. Du kan evt. ringe til Psykiatrifonden og høre mere om deres samtalegrupper (tlf. 3929 3909). Det kan også være din læge kender til samtalegrupper, der hvor du bor?

På http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/naar-boern-og-unge-er-paaroerende.aspx kan du læse mere om, hvordan andre børn og unge, oplever at have en psykisk syg forældre. Det kan være en stor lettelse at høre andres fortællinger. Du kan også ringe anonymt til Psykiatrifondens telefonrådgivning (tlf. 3925 2525), og tale med en voksen, der ved noget om at være barn i en familie med psykisk sygdom. De vil også kunne fortælle dig mere om mulighederne for at få hjælp, der hvor du bor.

2. forslag: Kontakt BørneTelefonens bisidderordning.

Jeg ved ikke om det er din kommune, der har hjulpet dig med at finde en psykolog? Eller om de har gjort andre ting for at hjælpe dig og din familie, med at klare alle de svære ting omkring din mors sygdom? For både du, din søster, din mor og din far har ret til forskellige former for støtte og hjælp. Fuldstændig ligesom hvis din mor havde haft en alvorlig fysisk sygdom.

Det kan være svært at vide hvad man har ret til, og hvordan man kan bede om det. Især hvis der er nogen, som ikke forstår hvor vigtigt det er, at man får hjælp. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være noget for dig, at få en personlig bisidder fra BørneTelefonen?

En bisidder er en voksen, der kender loven og ved hvad du har ret til, og som kan hjælpe dig med at få den hjælp du har ret til og brug for. Måske en anden psykolog? Måske særlige tilbud ift. skolen, fordi du har det som du har det lige nu? En voksen udenfor familien at tale med? Eller måske har du brug for andre ting?

Mange børn og unge fortæller, hvor dejligt og trygt det er, at have en voksen bisidder, der 100% er på deres side, når de har brug for at få hjælp. Bisidderen kan f.eks. kontakte kommunen, og støtte dig både før, under og efter et møde med kommunen. Og gå med dig til møder og den slags.

Hvis du har mod på det, så prøv at ringe til os på tlf. 3555 5559, og bed om at komme til at tale med bisidderne. Så kan de fortælle dig meget mere om, hvordan de kan hjælpe dig. Og de vil rigtig gerne hjælpe. Og det er DIG alene, der bestemmer om du vil have deres hjælp, til hvad og hvordan.

Jeg håber du kan bruge et af de to forslag? Eller måske dem begge?

Ved dine lærere på skolen, hvor svært du har det? At din mor har en alvorlig sygdom som påvirker alle i jeres familie? Hvis ikke, er der så en af dem du ville kunne fortælle det til? Så skolen kunne hjælpe dig med at få den rigtige hjælp, og måske en anden psykolog at tale med? Men måske ved de det allerede?

Husk at du også altid kan ringe, chatte eller sms’se til os
. Det kan nogle gange være lettere, når man kan stille hinanden spørgsmål under vejs. Du kan evt. oplyse dit brevs id-nummer når du ringer. Du er stadig anonym, men behøver ikke fortælle helt forfra, hvis du ikke har lyst til det.

Det sidste jeg vil sige til dig er, at de børn og unge jeg har mødt, som har oplevet svære ting som dig, de har selvfølgelig alle været påvirket af de barske oplevelser. Men de har også alle haft en særlig klogskab, modenhed og styrke, som jeg har talt om tidligere. I dit brev mærker jeg den samme store styrke, klogskab og modenhed – Og samtidig ser jeg, en utrolig dejlig pige, med et stort varmt hjerte!

Jeg ved, at du allerede har klaret meget, og med den rigtige hjælp, så ved jeg at du har styrken til at få det meget, meget bedre end du har det lige nu. Og du vil opdage at livet ikke kun er sorg og smerte, men også har en masse glæde, lykke og tryghed til dig.

Lige nu skal du have hjælp, til at hele de psykiske sår, din mors sygdom har givet dig. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig, med at finde og få den rette hjælp.

De allervarmeste håb og tanker til dig fra BørneTelefonen