Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min lillebror er syg

Hej jeg er en pige på meget snart 15.
Både mig og min lillebror har en med født hjertefejl. For lidt over 1 månde siden fik min lillebror en kæmp hjerte opretion. Han kom sig sådan rimelige hurtig og det hele så ud til at det det skulle blive som det plejer. Men jeg tog fejle. Han var til kontrol og de fandt ud af at der hvor de har lukket hans hjerte er sprunget op det ville sig at han har et hulle i hjerte og han skal have endnu en operation. Lige så stor men ikke lige så mange timer som den sidste.
(min hjertefejl er ikke lige så slem)

Det der er problemt eller der er 2.
1 den ikke så slem er at alt kommer til at drej sig om ham og igen spøger hvordan jeg har det. Eller hvordan jeg tag det. Det er altid “han er så sig din lillebror” “hvordan går det med lillemanden” . Osv
2 jeg er være at skid i bukserne at det kunne end med at være mig en dag. (vi har fået hvor hjerte fejl fra vores far han har levet 43 år uden nogle problemer) Jeg er så bange for nål.
Og jeg er på igen måder så sej som min bror han har været igen mange små operation. Så han er sej til det der.
Men der er igen jeg rigtig kan snakke med min forældre spørge aldrig indtil hvordan mig og mit hjerte klar det (de tænker selvfølgelig på mig de elsker mig og alt det der forældre nu gøre. Spørge indtil min dag).
Har i nogle råd hved jeg skal gøre eller hvem jeg kan snakke med.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år

Selvom du måske føler dig meget ene, så skal du vide, at der faktisk er mange andre, der lever med sygdom i familien, der genkender dine følelser, nemlig det med, at man kan føle sig “glemt” – og selvom du godt ved, at din familie elsker dig, så forstår jeg godt, at du også har brug for, at det handler lidt om dig og ikke kun om din lillebror.

Derfor tænker jeg, at du er nødt til at fortælle dine forældre, hvordan du har det, for jeg tror ærlig talt, at de ville være kede af, at du går alene med dine tanker. Tror du ikke? Og det vil helt sikkert også være rart for dig, at de ved, hvordan du har det, så de bedre kan passe på dig.

Måske du kan finde et godt tidspunkt, hvor I kan snakke sammen. Det kan fx være en aften, hvor du ved, at der er god tid. Det kan også være, at du kan lave en særlig aftale med dem, så du ved, at der er tid til en snak. Kunne det være en mulighed? Hvis snakken er lidt svært, kan du måske vise mit svar?

Det er vigtigt, at dine forældre også ved, at du faktisk tænker meget på din egen hjertefejl. Når man er kronisk syg, som du er, altså har en sygdom, som man skal leve med resten af livet, er det vigtigt, at man taler om den indimellem. For det er helt forståeligt, at du også er bange for, om der måske skal ske noget med dig.. og jo mere vi snakker om vores svære følelser, jo mindre kommer tankerne faktisk til at fylde.

Det kan også være, du har brug for at snakke med nogen andre end dine forældre, fx med et andet familiemedlem, en veninde eller måske en sød lærer… det er også en mulighed. Måske du faktisk selv har en i tankerne, som du gerne vil fortælle, hvordan du har det?

I brevet fortæller du ikke, hvor gammel din lillebror er. Men hvis han ikke er al for lille, kunne det måske også være rart at tale med ham. Måske genkender I nogen af hinandens følelser – for selvom hans hjertefejl måske kræver flere store operationer, så har I jo meget til fælles. Så kan du også fortælle ham, at du synes, han er sej – og måske kan han hjælpe dig, så du ikke skal være så bange for eventuelle operationer i fremtiden.

Jeg håber virkelig, du kan bruge mit svar. Har du brug for en snak, kan du altid kontakte BørneTelefonen på 116111.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat