Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Migræne

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år. 

Migræne er mega øv! Det er det blandt andet fordi, at det kan komme fra detmed kort varsel. Det er samtidig rigtig svært at forklare andre, hvordan man har det. Og hvis de ikke ved, hvordan migræne føles, så kan det være rigtig svært at forstå, at man kan blive så skidt af hovedpine. Måske kan du bruge nogle billeder på, hvordan det føles, når migrænen er der. Nogen vil sige, at det føles som at hovedet er ved eksplodere, at man har lyst til at tage hovedet af sig selv for at stoppe smerten, at man ikke kan holde til at høre eller se på andre fordi, det er så urimeligt smertefuldt.

Måske du har ret i, at du kan komme til at fremprovokere migrænen pga. frygten for at få det. Hvis du på nogen måde kan, så ville det nok være en god idé, hvis du forsøger at bevare roen, når du mærker prikken eller lignende. Det kan du gøre på flere forskellige måder. Du kan prøve at fokusere udelukkende på din vejrtrækning. F.eks. tæl hver vejrtrækning du tager og gerne nogle rolige lange dybe vejrtrækninger helt ned i maven. Du kan også fokusere på dét, du er i gang med og dermed forsøge at lukke tanken om migræne anfald ude. Det kan måske også være en god idé at lave et skift i det du gang i, når du mærker en prikken. Det kan du f.eks. gøre ved at gå lidt væk fra det, du er i gang med. Det kan måske bare være et par minutter. Se om du kan finde den måde, der virker bedst for dig til at få migræne tanken ud af hovedet. 

Når alt det så er sagt, så er der desværre ikke så meget at gøre, hvis anfaldet kommer. Så bliver man for det meste nødt til at gå syg hjem. Det kan måske være en god ide at snakke med dine nærmeste omkring det. Forklar dem, at du lider af migræne og lige nu aner du ikke, hvornår du bliver ramt af det. Du kan prøve at forklare dem, hvordan du har det, når du får et migræne anfald. Hvis du gør dine omgivelser opmærksom på, at det er en del af dig lige for tiden, så kan det være, at der vil være mere forståelse for det. Dine venner vil også opleve, at det jo ikke er hver gang I er sammen, at du får migræne. Når der er gået lidt tid, så vil de sikkert ikke tænke over, at du sommetider kan få et migræne anfald. Og med tiden vil du helt sikkert også selv tænke mindre og mindre over det. 

En ting der er positivt det er, at der er mange, der vokser fra migræne, når man har fået det som ung/barn. Det vil sige, at der er en chance for, at når du bliver ældre, så vil migræne anfaldene blive færre og færre. Man kan håbe, at du er en af dem, som vokser fra det. 

Jeg synes, at du skal prøve at skrive ned hver gang du får et anfald. Hvad har du lavet, hvordan har du sovet, hvad har du spist og drukket, har du menstruation osv. Det er ikke sikkert, der er et mønster i det, men det kunne måske være et forsøg værd. Hvis du skal til lægen en anden gang med det, så kan du også fortælle lægen mere præcist om anfaldene. Det kan altså være en god ide at skrive ned, hvordan anfaldene følelse og hvordan du har haft det op til. 

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen. 

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat