Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

kræft

Hej bb. 🙂

Jeg har det problem at jeg i flere dage har haft ondt i maven og hver dag skal jeg lave stort. Nogen gange tynd mave og nogen fast mave. Og problemet er så at jeg har vildt meget ondt i mit ene ben og nogen gange kan jeg ikke mærke benet.

Og i fjernsynet har jeg lige set noget om kraft. Og nu er jeg vildt bange for om jeg har fået kræft i benet. Kan det være at jeg har fået kræft i benet eller hvad er der så galt med benet? Jeg er meget bange og aner ikke hvad jeg skal gøre. Og tør ikke at sige det til mine forældre og ved ikke hvorfor. Vil i ikke nok hjælpe mig. Er bange. 🙁

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år, tak for dit brev med overskriften "kræft".

Det var godt, du skrev, for det er ikke rart at gå og være nervøs på den måde. Jeg kan forstå, at der er to ting, der bekymrer dig: dels at du har ondt i maven, dels at du har ondt i benet, så du nu spekulerer på, om du kan have kræft i benet.

Der kan være mange grunde til de smerter, du oplever. Nogen gange forsvinder de af sig selv, uden at man har gjort noget særligt. Maven kan godt have en periode, hvor den ikke er i balance, og det giver smerter. Det kan være hvis man har en infektion, eller hvis man har spist noget, man ikke så godt kan tåle. Maven kan også gøre ondt, hvis man går og bekymrer sig meget over nogle ting... Benene kan også værke lidt, når man vokser - også når man er 13 år.

Hvis smerterne ikke forsvinder, bør man prøve at finde ud af, hvad der kan være baggrunden for dem. Og her kunne det måske være en god ide at snakke med din læge om det, også fordi du er kommet til at tænke på, om du har kræft i benet. Det kan din læge hjælpe dig med at finde ud af. Sandsynligheden for det er meget lille, og nogle gange kan det være en stor lettelse at snakke med sin læge og få at vide, at man ikke fejler noget alvorligt.

Du skriver, at du ikke tør tale med dine forældre om det... Men det kan være svært at gå med sådanne tanker uden at dele dem med andre. For så kan tankerne blive ved, og man kan begynde at fantasere om alt muligt. Hvis man kan tale med nogen om sine tanker, kan man høre andres mening og få hjælp til at sætte tankerne på plads.

Så jeg tror måske, at det ville være godt for dig at få talt med dine forældre om dine bekymringer, så de får mulighed for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er galt. Du er måske bange for, at de vil blive sure på dig? Sådan ved jeg, at nogle børn kan tænke - er det mon også sådan for dig? Jeg kender jo ikke dine forældre, men min erfaring siger, at de fleste forældre vil gøre alt for deres børn, og de vil blive glade for, at børnene vil tale med dem, også om ting, de går og tænker på.

Måske kunne det være rart for dig at snakke lidt med en rådgiver her på BørneTelefonen først? Her er du anonym, og rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. Rådgiveren kan spørge lidt mere ind til, hvordan du ellers snakker med dine forældre, og sammen kan I måske få nogle ideer til, hvordan du kan få taget hul på en snak med dem. Nummeret er 116 111, og det er helt gratis at ringe.

De bedste hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat