Brev

Jeg vil gerne have til lægen og stillet en diagnose men jeg tør ikke spørge im hjælp

Jeg har altid været anderledes end mine jævnaldrene. Jeg har nogle psykiske problemer et af dem er bulimi. men det jeg egentlig skriver ind om er at jeg gerne vil til lægen og have stillet en diagnose.

Jeg har tit svært ved at acceptere jeg er anderledes ( jeg gider ikke remse en masse ting op ) og hvis jeg fandt ud af der måske var/ikke var noget galt med min psyke ville jeg have en del lettere med at acceptere den måde jeg er på. Men min mor har altid skubbet tanken fra sig de sjældne gange jeg nævne det.

Jeg er lige flyttet ud til min far og jeg er bange for han heller ikke vil være seriøs omkring det. Jeg har tænkt på at skrive det i et brev eller bare tage til lægen selv men jeg har UTROLIGT lavt selvværd så jeg kan ikke nogle af delene.

Måske ville jeg kunne tage til lægen selv, men jeg ville være meget tryg hvis der var en med mig. jeg vil ikke have nogle af mine klassekammerater med. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, det ville være nemt hvis der bare kom en og hev fat i mig, og sagde jeg skulle op og have stillet en diagnose.

jeg græder tit over en masse ting og min far ser mig græde næsten hver dag. Men han har ikke søgt hjælp til mig i nogen form. Er han bare fuldstændig ligeglad? jeg føler ikke der er nogen jeg kan stole på. Kun mig selv? hvad skal jeg gøre. det er ekstremt vigtigt for mig det her.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år, tak for dit brev med titlen "Jeg vil gerne til læge og stillet en diagnose men jeg tør ikke spørge om hjælp".

Du skriver, at du altid har været anderledes med psykiske problemer, hvor et af dem er bulimi. Men du har svært ved at acceptere din anderledeshed. Du har nævnt det et par gange for din mor, men hun har ikke rigtig gjort noget ved det. (din bekymring / dit ønske om at komme til en læge).

Du skriver ikke noget om, hvorfor du er flyttet ud til din far, og om det evt. har noget med dit forhold til din mor at gøre? Men din far har i set dig græde næsten hver dag, og har ikke rigtig spurgt ind til det. Alle de ting, synes jeg, lyder bekymrende og jeg tænker, det vil være godt, hvis du kunne finde mod til at lade nogen hjælpe dig.

Jeg er enig med dig i, at det vil være en god ide at komme til lægen, men faktisk tænker jeg, at du også kunne have brug for at få talt med en socialrådgiver... En socialrådgiver ville nemlig kunne snakke med dig om hele din situation og han/ hun vil have pligt til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan det kan blive bedre. Det er jo helt urimeligt, at du står alene i en svær situation, uden at du har nogen, som du føler, du kan stole på. Sådan skal det ikke være, og vi vil gerne hjælpe dig til at ændre på det!

Når børn og unge ikke trives, så er det kommunens pligt at sørge for, at tilbyde hjælp og støtte. Jeg kan godt høre, at det sikkert vil kræve rigtig meget af dig, hvis du selv skal til at kontakte en socialrådgiver? Men du behøver heller ikke gøre det på egen hånd.

Børns Vilkår har mulighed for at tilbyde dig en bisidder, som er en voksen person, der kan hjælpe dig med at få den hjælp fra kommunen, som du har krav på. en bisidder er en person, der har styr på børn og unges rettigheder og det er en person, der er på din side, når du fx mødes med en socialrådgiver fra kommunen. (Læs mere om muligheden for at få en bisidder her >>.)

Hvis ikke, du synes om den ide, så kunne du måske også snakke med skolesundhedsplejersken om dine bekymringer og få hendes råd om, til hvem du kan henvende dig med dem? En måde at få fat i hende på kunne fx være at printe brevet + svaret ud og lægge det i en kuvert til hende sammen med dit navn.) Så vil hun også skulle sørge få at kontakte dig og sikre sig, at du får noget hjælp.

En tredje mulighed kunne være at ringe/ sms'e til BørneTelefonen på 116 111, så I evt. kunne finde ud af, hvem der kunne følges med dig til lægen? Rådgiveren kan også fortælle dig lidt mere om bisidning og evt. formidle kontakten til en bisidder for dig...

Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat