Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ville ikke sige det

Hej, jeg er en pige på 14
Jeg har et problem, fordi at jeg har skede svamp, og jeg har ikke lyst til at sige det til min mor fordi jeg ikke har så godt et forhold med hende og der er ikke nogle andre voksne som jeg skoler på. Hvis jeg siger det til min mor ved jeg bare at hele min familie på et eller andet tidspunkt for det at vide. Jeg ved godt at det ikke er noget at skamme sig over, men det gør jeg, fordi at mine forældre altid har sagt at det er klamt og ulækkert osv. Jeg ville bare rigtig gerne have det væk. Og jeg har haft det i virkelig lang tid (altså som i virkelig lang til) nu så jeg ved godt at jeg ikke kommer til at sige det til nogen som jeg kender.
Og det er irrertene for jeg kan ikke få en kæreste før at det er væk
Plz hjælp for jeg aner ikke hvordan jeg får det væk uden at alle ved det

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver ind med dine bekymringer i forhold til skedesvamp. Som jeg forstår dit brev, så lyder det til, at du ved, du har svamp i skeden. Jeg gætter på, at du har søgt på nettet efter informationer ud fra de symptomer du oplever, og deraf har konkluderet, at det er svamp. Er det mon rigtig forstået?

På BørneTelefonen taler jeg med andre børn og unge som enten har eller tænker, at de har skedesvamp. Det fortæller jeg dig fordi det kan være rart at vide, at man ikke er den eneste som har det sådan.

Du har måske mistanke om, at du har skedesvamp fordi det klør og svier? Jeg tænker, at du nok også har en form for udflåd? Mange piger, og kvinder har udflåd, og udflåd er som regel hvidt og lugter ikke kraftigt. Men nogle gange ændrer udflåd sig og begynder, at blive grumset hvidt eller grønt/brunt. Det kan være tegn på svamp eller betændelse og det skal behandles hos lægen.

Jeg kan ikke fortælle dig om det faktisk er skedesvamp. Her skal der altså fagfolk til. Men jeg kan komme med forslag til hvordan det måske vil være muligt for dig at få en faglig vurdering og komme i behandling, hvis du har skedesvamp.

Jeg kan høre, at du ikke føler dig tryg ved at sige det til din mor. Det er også helt okay. Jeg tænker i stedet, at du måske kunne smutte ind hos sundhedsplejersken på din skole? Hun vil måske kunne fortælle dig, hvad det er, du ser og mærker? Du kan måske vise dit brev og mit svar til hende/ham, så får du ligesom startet samtalen på den måde.

Du kan også ringe og få en tid hos din læge. På dit sygesikringskort, står der din læges navn, adresse og telefonnummer. Hos nogle læger er det også muligt at tale med lægen i telefonen, fx mellem kl. 8-9, men det er forskelligt og det kan du nok finde ud af ved at ringe til lægen eller læse på lægens hjemmeside.

Lægen og sundhedsplejersken har mulighed for ikke at fortælle det videre til dine forældre, hvis du beder hende eller ham om at holde samtalen mellem jer.

Jeg håber meget at mit svar kunne hjælpe dig. Ellers er du også meget velkommen til at skrive eller ringe ind på 116111. Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe dig.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat