Brev

Jeg føler ik jeg har det godt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 13 år

Vi vil meget gerne hjælpe dig med stemmerne i dit hoved. Du forklarer meget fint i dit brev, hvad stemmerne får dig til. Og at du synes, det er for meget. Det lyder også til at stemmerne er blevet kraftigere. Derfor er det rigtig godt, at du nu beder om hjælp.

Jeg kan godt forstå, at du kan føle, at du skal gøre, hvad dit hoved siger. Men du kan mærke, at det ikke er godt for dig at følge stemmerne. Og det er jeg enig med dig i. Det lyder nemlig til, at det er nogle ubehagelige ting, de nogle gange får dig til at gøre. Det er ikke rart at ødelægge noget godt for andre personer.

Du skriver, at du har søvnløshed. Og at du har svært ved at koncentrere dig. Det kan sagtens hænge sammen med stemmerne. Samtidig fortæller du, at der altid skal foregå et eller andet og at du snakker som et vandfald. Måske fordi du på den måde kan holde stemmerne ude eller overdøve dem?

På dine beskrivelser kan jeg høre, at du ved rigtig meget om stemmerne og om dig selv. Det er en stor styrke. For på den måde kan du forklare andre, hvordan du har det. Og så er det nemmere at finde ud af, hvad der er den rette hjælp til dig.

Og der er heldigvis hjælp at hente. En læge vil kunne hjælpe dig.

Det kan være en god ide, at tale med nogen, der kan hjælpe dig med at gå til lægen. Du kunne starte med at vise dit brev og mit svar til dine forældre eller til en lærer. Det kan også være, at du hellere vil tale med sundhedsplejersken på din skole? Hun vil også kunne hjælpe dig med at komme til lægen.

Det kan også være, at du har lyst til at tale med nogen, der ikke kender dig? Så kan du tale med Psykiatrifonden. De har en chatrådgivning til unge som dig. Se mere her.

Jeg håber meget, at du har mod på at søge mere hjælp. Du har allerede mærket, at du ikke vil lade dig styre mere. Hold fast i det. Jo hurtigere du får hjælp til stemmerne, jo bedre – for du kan få styr på stemmerne, så du ikke længere føler dig styret af dit hoved.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat