Kære dreng på 17
Hvor kan jeg godt forstå, at du bliver ked af det over, at din plejefar ikke vil acceptere, de problemer du har.
Jeg er glad for, at du har valgt at skrive herind. Det er nemlig slet ikke godt, at du er så ked af det, og nogen gange tænker på at slutte livet.
Det kan være svært at vide, hvad der gør, at din plejefar lukker sådan ned. Jeg tænker, om det måske kunne være fordi, at det gør ham ked af det at vide, at du ikke altid har det helt nemt? Det er jo ikke sikkert, at det er sådan det hænger sammen. Men nogle gange kan det tage lidt tid helt at forstå, når en man holder af, har det sværere end andre har.
Jeg er helt enig med dig i, at det vil være godt at finde en måde, så han kan forstå dig.
Det lyder som om, at din lærer kender til dine problemer? Derfor tænker jeg, om det mon var en mulighed for dig at tage en snak med din lærer?
Jeg kan godt se, at det ikke har hjulpet på din plejefars forståelse til skole-hjem samtalerne. Men måske kunne det være rart for dig at snakke med din lærer om netop det her problem, uden din plejefar var til stede? Det kan være, at I sammen kan aftale, at din lærer derefter tager en snak med din plejefar uden du er til stede.
Jeg tænker, du måske havde håbet på nogle nye råd og det her lidt lyder som det, der allerede er sket? Grunden til, at jeg alligevel foreslår den her løsning er, at jeg synes det er vigtigt, at du får snakket med en voksen der forstår dig. Jeg tænker også, at det måske kan hjælpe, at der igen er en anden voksen, der snakker med din plejefar. Også selvom det ikke har virket første gang. Nogle gange skal der nemlig lidt flere forsøg til.
Det lyder som om, at du kæmper for at få ham til at forstå ved at prøve at snakke med ham. Det synes jeg er rigtig flot at dig. Jeg håber, at du har mod på at kæmpe lidt endnu og hive fat i din lærer.
De kærligste hilsner BørneTelefonen
