Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hypokondri?

hej
jeg er en dreng på 13 år der igenem de sidste år har oplevet nogle ting som ikke har været særlig rare for i foråret 2010 havde min mor en svulst i livmoren som gav blodpropper rundt i kroppen og var hun taget en uge senere til læge var hun død og min mor er oven i købet psykisk syg.
 
og i 2011 bliver min moster depremeret og bliver indlagt flere gange og nu i 2012 har hun forsøgt at tage sit eget liv og min halv søsters far har fået prostata kræft og vi er i tvivl om han overlever og desuden var min mor i 2011 ved at få et angst anfald som gjorde at vi ringede 112.
 
og siden da har jeg følt at jeg har alle sygdomme jeg høre om lige fra kræft til depresion og jeg har alle symptommer på hypokondri jeg føller at jeg er ved at besvime ofte smerter i brystkassen og rysten på hænderne hvordan skal jeg håndtere alle disse sygdomme og har jeg hypokondri?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 13 år

Tak for dit brev... Hvor har du været meget igennem de sidste år. Jeg kan godt forstå, det har været hårdt.

Du skriver, at du føler, at du har alle sygdomme, du hører om... Og nu er du bange for, om du måske har hypokondri.

Jeg tænker, at det er helt naturligt, at du er blevet bange for selv at blive syg, når der har været så meget sygdom og voldsomme oplevelser i forbindelse hermed omkring dig. Jeg tror, vi alle har prøvet at føle, at vi har symptomerne, når vi hører om sygdomme, men det lyder som om, det fylder rigtig meget for dig?

Jeg tænker, at det måske vil kunne hjælpe dig at tale med nogen om dine tanker omkring sygdomme? Du skriver ikke om din far, så jeg ved ikke, om du ser ham, og måske det er svært for dig at tale med din mor om det, fordi hun har været syg og måske stadig er det lidt?

Jeg håber derfor, at du kan komme i tanke om en anden voksen, der vil kunne hjælpe dig med dine tanker. En voksen tæt på dig, som du er tryg ved. Det kan være en lærer, en nabo eller måske et andet familiemedlem?

Når nu det er sygdomme, du især har tanker omkring, kunne det måske også være en mulighed for dig at tale med din egen læge. En læge vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, om du er syg, eller om du er bange for at blive det... Som man som oftest er, hvis man har hypokondri.

Du er også altid velkommen til at ringe til vores rådgivere på BørneTelefonen på 116 111... Måske de kan hjælpe dig og lytte lidt til dine tanker.

Husk, at du altid kan bruge det her brev, hvis du gerne vil fortælle om dine tanker til en voksen. Du kan vise brevet, så behøver du ikke fortælle det hele forfra... Jeg håber, du finder frem til en, der kan hjælpe dig.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat