Kære pige på 18 år
Tak fordi du skriver til BørneBrevkassen! Det er en rigtig god måde, du kort og præcist beskriver hvad der kan drille, når man har diagnoserne ADHD og Borderline. Det lyder som om der virkelig er noget at bøvle med! Det lyder også som om du ofte føler dig ked af det, fx når du ikke når de ting du gerne vil eller når de voksne fortæller dig, at du er ked af det pga. borderline. Mit svar er blevet lidt langt, jeg håber det kan hjælpe dig...
Allerførst vil jeg fortælle dig, at du skriver noget om diagnoser som er meget vigtigt. Nemlig, at du ikke ER din diagnose. Du ER ikke ADHD eller Borderline. Det er nogle forstyrrelser, der har ramt dig. Du er stadig en masse andet også! Du er en pige på 18 år som har drømme, ønsker og håb for fremtiden ligesom alle unge – det er helt normalt. Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at du er rigtig god til at udtrykke dig skriftligt og mærke hvordan du har det. Måske er du også fuld af energi på livet og har ambitioner om at skabe et godt liv for dig selv? Jeg gætter på, at der er mange ting, der kendetegner netop dig (og som ikke har noget at gøre med diagnoserne). Måske har du selv en fornemmelse af, at der er flere ting du kan og noget andet inden i dig, som de voksne ikke ser? Det er almindeligt at blive ked af det, når man ikke bliver forstået. Men det betyder ikke, at man skal affinde sig med bare at have det sådan.
Selvom du synes det er rigtig svært at beskrive den uro, du oplever og lever med, så synes jeg faktisk, at du beskriver den ret præcist med ordet ’uro’, og det at uro er svært at beskrive helt præcist og konkret. De fleste med ADHD oplever både en fysisk og tankemæssig uro, som er meget svær at forklare for andre – det er helt ok. Mange mennesker mener, at man da bare kan tage sig sammen og stoppe uroen, men det er jo netop det ADHD’en forstyrrer.
Jeg ved ikke, om de voksne på bostedet har talt med dig om hvad ADHD og Borderline egentlig handler om og betyder for fx følelser, og det at planlægge og udføre opgaver? Og om du har fået lov til at fortælle hvordan du oplever det? Det kaldes, med et fremmedord, for psykoedukation, og er en måde at kende og forstå diagnoser bedre. Jo bedre vi forstår hvad det kan handle om, jo bedre kan vi leve vores liv med diagnosen.
Du skriver at du får medicin, og at det virker på en god måde. Det er ikke altid at medicin virker, men fint at du har glæde af det. Du skriver at medicinen virker i 12 timer og så vender energien tilbage. Jeg bliver lidt i tvivl om det er godt eller skidt, men efterfølgende skriver du, at du har svært ved at sove. Jeg gætter på, at det er lidt irriterende for dig hvis energien vender tilbage, og forstyrrer lige når du skal sove.
Mange, både børn og voksne, med ADHD oplever søvnproblemer. For nogle hjælper det at lytte til musik eller en lydbog mens de ligger i sengen, for andre hjælper det at meditere, have en kugledyne eller få lidt massage inden de sover. Det kan alt sammen hjælpe kroppen og hovedet til at slappe af og vænne sig til at der skal være ro. Måske vil det hjælpe, hvis energien forstyrrer søvnen, at du i stedet hviler dig? Sommetider kan det hjælpe på roen, når vi giver os selv en anden mulighed end kun at skulle sove? Det kan også være, at du oplever tankemylder når du skal sove, måske tænker du på hvad du gerne vil nå næste dag? Måske vil det give dig ro, at skrive det ned i en bog, og tage den frem om morgenen? Jeg tænker, at det er her du har brug for, at de voksne kan støtte dig i at finde roen ved sengetid. Nogle har brug for medicin for at falde til ro og sove. Det er rigtig vigtigt at drøfte det med den læge der kender dig, og til den medicin du får nu. Så du får den rigtige vejledning og behandling som hjælper dig.
Jeg forstår godt at du bliver ked af det når du ikke kan sove! Du fortæller nemlig, at du rigtig gerne vil nå mere i løbet af dagen. Det er rigtig svært hvis man føler sig uoplagt og man kan let blive trist, simpelthen fordi kroppen og hovedet mangler søvn. Den uoplagthed oplever de fleste mennesker uden ADHD også! De dage hvor du mangler søvn, kan det være en hjælp hvis du hviler dig en halv times tid i løbet af dagen. Måske i din seng med rolig musik i ørerne?
De fleste mennesker, der er ramt af ADHD beskriver problemer med at få tingene gjort, præcis som du beskriver det. Andre mennesker, uden ADHD, kan også opleve ikke at nå alt det de gerne vil. Du skriver i brevet, at du mangler råd til hvordan din hverdag kan blive lettere og nå alle de ting du gerne vil. Du nævner selv ting som kan forstyrre dig i det. Du skriver faktisk også selv hvad der kan hjælpe – nemlig at lære at lave en plan for hver dag, og måske begynde med at sætte to ting på planen i stedet for ti. Det synes jeg er rigtig godt beskrevet.
Du har prøvet at skrive ting ned, og så alligevel ikke rigtig nå det du gerne vil. Der findes forskellige metoder til at blive lidt skarpere på, hvordan man kan sætte mål og nå dem. Det vigtigste er, at målene er realistiske! Altså, at det du gerne vil nå, er muligt indenfor den tidsramme du har og med de ressourcer du har til rådighed. Det er også vigtigt, at du får hjælp til at fastholde dig selv i en aktivitet – det er også et område hvor både ADHD og Borderline kan drille rigtig meget.
For at skabe overskuelighed i hverdagen har vi brug for planlægning. Det har alle mennesker! Her er det, at de voksne på bostedet skal støtte dig. Har du en kontaktpædagog eller en anden voksen, som du sammen kan planlægge nogle mål med og finde metoder til hvordan det kan lykkes? Et mål kan være ’at lære at lave en realistisk plan for dagen’, en metode kan være at skrive det i en plan for dagen og krydse af når det er udført. Det er vigtigt, at den voksne fortæller resten af personalet, om målet og de metoder de skal støtte dig i at bruge. Så du ikke bliver forvirret hvis personalet siger og gør noget helt forskelligt.
Helt konkret, kan det være en idé, at planlægge aktiviteter, af max. 20 minutters varighed til at begynde med. Når du går i gang sætter du et stopur, og siger til dig selv at du ikke må stoppe aktiviteten før uret ringer. Hvis du bliver færdig før, er det fint. Ved at dele din dag op i mindre bidder af kort varighed, bliver det mere overskueligt og realistisk for dig at skulle nå en masse ting.
En anden ide kan være at tænke enkelt. Et eksempel kunne være tøjvask. I stedet for at tænke at: ”I dag skal jeg nå at vaske ALT mit tøj”, så tænk i stedet, ”I dag skal jeg nå at vaske det mørke tøj”. Måske vil du opleve, at du bliver mere tilfreds med dig selv ved at få ordnet en lille smule end slet ikke at få ordnet noget? Et eksempel på en plan kan være delt ind i fire punkter:
1.
I dag vil jeg: vaske det mørke tøj
2.
Det vil jeg gøre klokken: 10.00
3.
Det tager så lang tid: 1 time (med ophængning)
4.
Jeg har brug for støtte til: at sortere tøj
Mon det vil være en måde at lave en plan som kan hjælpe dig?
Du skal huske at belønne dig selv, når du har gjort en ting færdig. Belønningen kan være noget du godt kan lide at lave fx gå en tur, spille et spil eller noget andet dejligt. Belønning kan være noget de voksne kan hjælpe dig med, men det lyder som om det kræver, at du beder dem om hjælpen.
Der findes mange forskellige hjælpemidler fx i form af tavler med piktogrammer eller ord, man kan hænge op og bruge hver dag. Måske kender du piktogrammer, altså billeder der symboliserer forskellige typiske situationer/gøremål. Fx et billede af morgenmad, bad, tandbørste, læse osv. Der er mange, der har glæde af den overskuelighed det giver at kunne se en hel dag ad gangen - eller en hel uge! Din sagsbehandler eller de voksne på dit bosted kan hjælpe dig med at søge om dette, hvis du tænker det er en ide.
Til sidst, vil jeg sige til dig, at du har været god til at beskrive hvad det er der svært for dig, og hvad du gerne vil have hjælp til. Jeg tænker, at ved at skrive tingene ned viser du en styrke du har, som du kan bruge til at støtte dig i din hverdag. Fx hvis du vil fortælle andre om uroen, eller når du bliver frustreret og ked af det, hvis de voksne ikke helt ser hvad du har brug for hjælp til eller forstår hvorfor du er ked af – så skriv det ned, læs det højt eller måske kan de voksne selv læse det, og bedre støtte dig.
Mit svar til dig blev lidt langt. Jeg håber at mit svar har givet dig indtryk af at der er hjælp at hente og at du kan hjælpe dig selv. Det kræver bare, at de voksne på dit bosted hjælper til med at fastholde strukturen – især i begyndelsen når du skal øve dig!
Det vil måske være en mulighed for dig at vise dem dit brev og svaret – hvis du altså synes dette er brugbart.
Jeg vil nævne ADHD foreningens hjemmeside for dig. Der er mange gode råd og viden om ADHD. Du kan finde den her:
www.ADHD.dk
.
Du er også velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på Chatten. Måske har du flere ting du gerne vil tale om, eller hjælp til at få den støtte du har brug for. Det er helt ok, hvis du fortæller rådgiveren at du har skrevet til brevkassen.
Kærlige hilsner fra BørneBrevkassen
