hjælp mig :,,,,(

Kære ”pigepå 14 år”. Mange tak for dit brev. Hvor er det bare en svær situation, du står i… Jeg håber, at dine nærmeste husker at give dig knus og kram i denne svære tid. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du har brug for at få sagt ordentligt farvel til din farfar...? Derfor tror jeg, du har brug for en voksen, som kan tale din sag i forhold til dine forældre og din plejemor…  Har du evt. nogen, som vil kunne snakke med din mor eller far sammen med dig… Det kunne være en god venindes mor, en sød nabo eller måske en moster eller onkel…? Jeg tænker, at det er vigtigt, at de forstår, at du også har et behov for at få sagt farvel, inden han er væk. De voksne har sikkert det samme behov..? Hvis du får lov til at se din farfar, tænker jeg, at det er vigtigt, at du og de voksne forbereder dig , så du ikke bliver chokeret eller bange og ked af det… Når menneskerer så syge, som du fortæller, din farfar er, så kan de godt skræmmende ud… Det er derfor nok en god idé at forberede dig, så det ikke bliver en alt for svær oplevelse for dig… Måske kan dine forældre hjælpe dig med at finde nogle billeder frem af din farfar, fra før han blev syg..? Dem kan du bruge til at huske ham, som den skønne farfar han var for dig…  Hvis ikke du får lov til at sige farvel, som du godt kunne tænke dig det, så overvej om du evt. kan skrive et brev til din farfar, som du beder en af de voksne om at læse højt for ham på vegne af dig... Måske kunne du der fortælle ham, at du gerne ville have haft lejlighed til at sige farvel personligt, men at brevet var den eneste løsning, der var mulig for dig..? Jeg håber du får lov at få sagt farvel - på en ene eller anden måde. Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at tale med dig alle hverdage fra kl. 11-23. De bedste ønsker BørneBrevkassen