Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg skedesvamp?

Hej jeg er en pige på 12 år som er en lille smule nervøs. Jeg har i en lang periode troet at jeg har skedesvamp. Jeg er ikke sikker da jeg ikke har fået det undersøgt, jeg tør simpelthen ikke sige det til mine forældre da jeg syntes det er for grænseoverskridende og ubehageligt at snakke om med dem. Jeg har ikke menstruation.

1. Mit underliv klør meget engang i mellem, klør i det tit om natten eller når jeg skal til at sove.
2. Mit udflåd er Hvidt og lugter ikke så meget det er en lille bitte smule grynet.
3. Hvis jeg klør for meget nede i skeden gør der ondt og jeg bliver øm.
4. Mit underliv har lugtet meget på et tidspunkt, men jeg er nu begyndt at vaske mig hver dag.

Jeg er meget bange for at have skedesvamp og jeg syntes derfor der er totalt grænseoverskridende at sige der til mine forældre. Min far er selv læge og han kunne godt finde på at sige at han ville kigge på det. Men det vil jeg simpelthen ikke have han skal da jeg syntes det er alt for pinligt og jeg ved ikke om jeg kan kigge ham i øjnene hvis han skal kigge i mit underliv bagefter. Håber virkelig i kan hjælpe mig!

Knus den bange pige.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”pige på 12 år”.

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen.
Jeg kan godt forstå, at det er et grænseoverskridende emne at tale om, derfor er det rigtig flot, at du har mod på at skrive ind til os…

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det kan være rigtig svært for mig at vurdere, om der er noget galt med dit underliv. Når man begynder at komme i puberteten sker der nogle ting, som kan virke både fremmede og underlige, fordi det er ukendt. Det er helt normalt. Men jeg tænker, at du måske kunne få ro i kroppen, hvis du tog en snak med din læge eller sundhedsplejersken på skolen.

Hvis man har skedesvamp, kan man have nogle af de symptomer, som du beskriver i dit brev, men det kan også være andre. Det er meget forskelligt fra pige til pige. Derfor er det nok en god idé, at du går en tur til lægen og får tjekket, om du er ok…

Du skriver i dit brev, at du ikke har lyst til at din far skal undersøge dig… Det forstår jeg godt. Det er en meget privat ting at få lavet en underlivsundersøgelse, og jeg tænker også, det er bedst for både dig og din far, hvis det er din egen læge, der foretager den og ikke din far.

Jeg ved godt, at det her er et rigtig svært emne at snakke om, men måske kunne du gå til din mor og snakke med hende om det uden at din far er med i snakken. Du kunne måske også sige til din mor, at du ikke har lyst til at din far skal involveres…

Nogle gange er det rart at starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, som er vant til at snakke med børn og unge om svære ting. Det kan være rart at fortælle om det til en voksen, man ikke kender, når man skal "øve sig" i at få det sagt. Det er gratis at ringe - og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

På BørneTelefonen sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat