Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Endetarmsslim?!

Hej brevkasse.. 
Her i aften hvor mine forældre er gået i seng, skulle jeg på toilet.. ( det er ikke så lækkert det her ) Så, så jeg er der kom noget brunt-gulligt slim med!? ( fra endetarmen ) Nu jeg tænker over det har det tit været der, jeg har bare ikke lagt mærke til det, fordi der aldrig har været så meget før. Ligenu har jeg det lidt mærkeligt, og det gør ondt i min mave ( mest i siderne ). jeg ved ikke om dette er alvorligt eller noget. for jeg har surfet lidt rundt på nettet, og der var noget med en endetarmsstump?! 
jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad det var, men de skrev noget lignende det der er sket ved mig, de er så bare voksne! og jeg er en pige på 14! Jeg er meget paranoid, så jeg er derfor rigtig bange ligenu. Jeg ved godt at det kan tage over 14 dage før der kommer svar fra jer, så jeg er ikke helt klar over hvad jeg skal gøre. Men please svar lidt hurtigt, for jeg er virkelig bange. Jeg ved godt at i vil sige at jeg skal snakke med mine forældre om det, og det gør jeg måske også.. jeg ved bare ikke helt.
Hilsen A.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du blev bange, da du læste om symptomer på internettet, i sær fordi, du jo har gået alene med dine bekymringer. Det er både en fordel og en ulemope ved nettet at man kan finde så mange informationer. Nogle gange bliver man klogere, andregange fører det bare til forvirring og usikkerhed...

Jeg er ikke læge og kan derfor ikke svare dig på, om du har ret i din bekymring for om det er noget med en endetarmsstump. Men jeg synes, det er helt rigtigt af dig at tage det alvorligt og ikke bare gå og forsøge at glemme det.

Derfor er jeg enig med dig i, at det vil være en god ide at få snakket med en af dine forældre om det, så de kan hjælpe dig med at få bestilt tid hos en læge. Jeg tænker, at du måske ikke ville tøve så meget med det, hvis du havde ondt i halsen..? Så måske vil det hjælpe dig lidt at tænke på, at det jo er noget fysisk, som så bare tilfældigvis har med din endetarm at gøre...

Det er jo slet ikke sikkert, der er noget at bekymre sig om, men jeg tror helt bestemt, det vil være godt at få det tjekket. Om ikke andet så fordi, det nok vil give dig ro i sindet at få det afklaret.

Knus fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat