Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det hele.

Hej BB..
Jeg er en pige på 16, snart 17 år. Jeg går i 1.g på gymnasiet og har i det hele taget meget travlt. For ca. et år siden fik min far konstateret sclerose. Det samme år og årene inden og efter fik min ene moster brystkræft, min anden moster en svulst i hjernen, min onkel fik kræft i halsen, min farfar fik lungekræft, min faster fik en svulst i hjernen, min anden onkel fik kræft i kæben og min sidste faster fik noget i hjernen de ikke ved hvad er endnu..

Det skal vel så også siges at min mormor har parkinson og min morfar er død af en svulst i hjernen.. De har alle sammen overlevet.. Men har da problemer med diverse ting nu. Det er også hårdt at tænke på hvis det kommer igen, eller tanken om hvem der mon bliver den næste til at blive skaldet af kemoen eller skulle være sygemeldt eller blive førtidspensioneret.
 
Jeg har fået et rigtig dårligt selvværd og er ofte i dårlig humør og ked af det. Vi snakker ikke rigtig om noget af det i familien, selvom vi godt ved at vi hver især er kede af det over det. Jeg er træt af at være her hjemme, og er træt af hele tiden at skulle hjælpe til, og jeg er så pisse træt af den kunstige stemning og de kunstige smil der hele tiden er.

Når vi under aftensmaden prøver at holde en samtale i gang, men at den altid ender med at vi stopper fordi vi så snakker om familien. Det er det samme når der er familiekommensammen. Der er ikke nogen der har lyst til at være der. For samtalen går altid på hvilken slags ny medicin folk nu er startet på eller hvornår den næste undersøgelse er.
 
Ikke nok med det har jeg et stort problem med mine hofter, som ingen læger heller ved hvad de skal gøre ved. Jeg ville ønske at jeg blev fri for dem jeg elsker. At jeg flyttede, så jeg tænkte på noget andet.. Så jeg var glad for at se dem når jeg så så dem.. At jeg ikke blev uvenner med mine forældre og brugte latterlige undskyldninger for ikke at være derhjemme på grund af den dårlige stemning..

Vi sidder altid på hver vores værelse med hver vores computer. Jeg er vel ikke glad for det jeg har nu. Og det forstår jeg ikke.. Jeg har hele min familie, ingen af dem er døde.. Jeg har vel ikke noget rigtigt spørgsmål.. Jeg har bare brug for at fortælle nogen om mine tanker. Og hvad jeg mon kan gøre ved det. Jeg takker af hele mit hjerte hvis i læser denne lange besked og svare.

Hilsen M……

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M......

Det er godt, at du kunne finde på at skrive, for når der er så mange ting, der presser sig på, kan det hjælpe bare at komme af med det.

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at rumme al den sygdom i din familie. Sygdom er virkelig noget, der sætter sit præg på en familie, og det kommer til at fylde meget, når det er så alvorligt.

Men når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det måske mere er den undertrykte falske stemning, der nu er i familien, som gør dig ked af det. Det lyder rigtig ensomt, at I sidder ved hver jeres computer på hver jeres værelse, og at samtalen ved spisebordet går i stå.

Hvad tror du, det skyldes? Tror du, dine familiemedlemmer er bange for de følelser, der kunne komme frem, hvis I talte med hinanden?

Du undrer dig lidt over, at du er så ked af det, når nu de allesammen overlevede, og du skriver, at du ikke har lyst til at være i familien, når stemningen er så trykket. Det kan jeg godt forstå. Jeg synes, det er en rigtig sund reaktion på usunde omgivelser.

Måske er der andre i familien, der har det som du? Men som ikke er så modige, at de tør formulere det, sådan som du tør?

Nu er du startet med at formulere dine tanker i dit brev til BørneBrevkassen. Måske kunne du gå et skridt videre, så din familie bliver involveret i dine tanker? Jeg tænker, at du kunne gøre hele din familie en tjeneste, hvis du vover det.

Du kunne f.eks. simpelthen lægge dit brev i en kuvert og give det til dine forældre og evt. søskende. Måske bliver du lidt skræmt ved tanken, men prøv så at tænke på, hvad der er det værste, der kan ske?

Hvis du gør det, har I et godt udgangspunkt for at snakke sammen om, hvordan I har det i familien. Og du har formentlig gjort alle en stor tjeneste ved at tage det op.

Hvis du har brug for at snakke med en rådgiver om det, kan du altid også ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig Hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat