Det hele.

Hej BB..
Jeg er en pige på 16, snart 17 år. Jeg går i 1.g på gymnasiet og har i det hele taget meget travlt. For ca. et år siden fik min far konstateret sclerose. Det samme år og årene inden og efter fik min ene moster brystkræft, min anden moster en svulst i hjernen, min onkel fik kræft i halsen, min farfar fik lungekræft, min faster fik en svulst i hjernen, min anden onkel fik kræft i kæben og min sidste faster fik noget i hjernen de ikke ved hvad er endnu..

Det skal vel så også siges at min mormor har parkinson og min morfar er død af en svulst i hjernen.. De har alle sammen overlevet.. Men har da problemer med diverse ting nu. Det er også hårdt at tænke på hvis det kommer igen, eller tanken om hvem der mon bliver den næste til at blive skaldet af kemoen eller skulle være sygemeldt eller blive førtidspensioneret.
 
Jeg har fået et rigtig dårligt selvværd og er ofte i dårlig humør og ked af det. Vi snakker ikke rigtig om noget af det i familien, selvom vi godt ved at vi hver især er kede af det over det. Jeg er træt af at være her hjemme, og er træt af hele tiden at skulle hjælpe til, og jeg er så pisse træt af den kunstige stemning og de kunstige smil der hele tiden er.

Når vi under aftensmaden prøver at holde en samtale i gang, men at den altid ender med at vi stopper fordi vi så snakker om familien. Det er det samme når der er familiekommensammen. Der er ikke nogen der har lyst til at være der. For samtalen går altid på hvilken slags ny medicin folk nu er startet på eller hvornår den næste undersøgelse er.
 
Ikke nok med det har jeg et stort problem med mine hofter, som ingen læger heller ved hvad de skal gøre ved. Jeg ville ønske at jeg blev fri for dem jeg elsker. At jeg flyttede, så jeg tænkte på noget andet.. Så jeg var glad for at se dem når jeg så så dem.. At jeg ikke blev uvenner med mine forældre og brugte latterlige undskyldninger for ikke at være derhjemme på grund af den dårlige stemning..

Vi sidder altid på hver vores værelse med hver vores computer. Jeg er vel ikke glad for det jeg har nu. Og det forstår jeg ikke.. Jeg har hele min familie, ingen af dem er døde.. Jeg har vel ikke noget rigtigt spørgsmål.. Jeg har bare brug for at fortælle nogen om mine tanker. Og hvad jeg mon kan gøre ved det. Jeg takker af hele mit hjerte hvis i læser denne lange besked og svare.

Hilsen M……