Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Deprimeret.. Tror jeg..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære N....... på 13
Tak for dit brev. Du skriver, du er deprimeret og stresset, og at du ikke ved, hvad du skal gøre. Så det er bare super godt, at du tager dine følelser alvorligt og gør noget for at få noget hjælp/ rådgivning.
Når du fortæller om dit liv og din hverdag, hvor du skal noget hver dag, forstår jeg godt, at du kan blive stresset. Måske skulle du (evt. sammen med dine forældre) tænke over, om der er noget af alt det du går til, som du godt kan undvære, så du måske har en eller to dage om ugen, hvor du ikke skal noget..?? 
Du fortæller også, at du bliver ked af det, når du ser FRIENDS, fordi du gerne ville have et liv som skuespillerne. Nu kender jeg ikke FRIENDS men jeg tænker, at i mange af de film og tv serier, der bliver lavet, bliver livet ofte fremstillet på en måde, som på ingen måde ligner virkeligheden.

Ofte er skuespillerne mere smukke (sminkede) end gennemsnittet og den måde deres liv er fremstillet på ligner slet ikke en almindelig teenagers liv. Så måske skulle du tænke over det...?? Der er nok ingen virkelige mennesker, som er ligesom rollerne.
Jeg får lidt det indtryk, at du måske går alene med dine følelser af at være ked af det uden at få snakket med nogle om det..? Er det mon rigtigt?

Jeg tænker i hvert fald, det nok kunne være en god ide at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Måske er de slet ikke klar over, at du føler, at de foretrækker din bror..? Måske kunne det hjælpe, hvis de fik at vide, at det er sådan du føler det..?

Hvis det er for svært for dig at snakke med dem i første omgang, kunne du måske prøve at snakke med en anden voksen, som du har tillid til. Det kunne være din lærer eller måske sundhedsplejersken på skolen..?

Jeg fornemmer også, at du gerne vil have hjælp til at tabe dig. Er det mon rigtigt forstået..? Hvis det er sådan kan, du jo også snakke med sundhedsplejersken om det og så samtidig fortælle hende, at du græder dig selv i søvn hver aften og at du har svært ved at tale med dine forældre om de ting, du går og tænker på...
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale anonymt med en rådgiver.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat