Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Deprimeret…

Kære Børnebrevkasse. Jeg er en pige på 16 år.

Da jeg gik ud af niende, skulle jeg gå i tiende sammen med mange af mine veninder, alt gik som det skulle, men efter allerede lidt tid blev jeg skoletræt igen.. (Var skole træt fra 7- 9 klasse. Jeg har virkelig lavt selvtillid (har akne og synes ikke selv, at jeg er flot)

Men droppede så ud af tiende og kom på kursus om uddannelser. Jeg er nu næsten også droppet ud af det. Jeg går bare alene hjemme (forældre er på arbejde) og kan se på facebook når alle veninder går sammen i biografen.. Jeg vil selvfølgelig gerne med, men synes det er det, som skal spørge mig….

Der ligger stort pres på mig med, at jeg skal have en uddannelse, men jeg aner slet ikke hvad jeg vil være… Jeg gad virkelig godt at komme til psykolog, men det er åbenbart dyrt at få hjælp til det i DK og tror egentlig ikke jeg ville turde at lukke mig selv op for en fremmed.

Jeg er meget indadvendt. Men jeg tror jeg er deprimeret og der er ikke rigtig nogen jeg kan snakke med mig om, ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Nogle gange begynder jeg bare at græde og vil slet ikke ud af huset, jeg hader at kigge på mig selv i spejlet og får nogle gange følelse af, at jeg vil slå mig selv eller andre ting, jeg har nogle gange tænkt på selvmord, men får dårlig samvittighed overfor mine forældre, fordi de igennem hele mit liv har betalt så mange ting for mig og, at det slet ikke er fair gjort over dem så…

Jeg er ret tynd og folk siger tit jeg har anoreksi, men det har jeg slet ikke (har bare ikke lyst til mad) Det var vidst det hele, håber i svarer……..

Hilsen Den Deprimerede Pige.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Jeg er glad for, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen, for jeg kan godt læse i dit brev, at der er mange ting i dit liv lige nu, som gør at du bliver ked af det.

Du skriver, at du føler, at der er et stort pres på dig med hensyn til at finde ud af, hvilken uddannelse du godt kunne tænke dig. Der er mange på din alder, som synes det er rigtig svært at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, og det er altså langt fra alle, som ved hvad de vil være, når de kun er 16 år. Du skriver også, at du er skoletræt, og at du derfor nu bare går hjemme uden at lave noget. Tror du, det kan være en idé at komme ud og få et arbejde i stedet for at gå i skole..? På den måde får du også noget tid til at tænke over, hvad for en uddannelse du måske kunne tænke dig at tage.

Det kunne også være, at du allerede nu har en idé om, hvad du synes kunne være spændende at lave, når du bliver voksen? Hvis det er tilfældet, kan du jo se, om du kender en, som har den slags job, og så spørge vedkommende, hvordan det er at have lige præcis det arbejde. På den måde kan du måske spore dig lidt ind på, hvad der måske kunne være spændende at arbejde med, men også hvilken retning du hvert fald ikke har lyst til at gå.

Du skriver også i dit brev, at du tror, at du måske har en depression. Jeg kan ikke svare dig på, hvorvidt du har det, men jeg ved, at det nogen gange er sådan, at hvis man bare går og laver ingenting i lang tid, så kan det godt føles lidt ligesom en depression. Nu ved jeg jo ikke, hvor meget du går derhjemme, men jeg tænker at du måske kunne prøve at komme lidt mere ud..? Både ud og gå en tur fordi den friske luft er sund, men også en tur i biffen med veninderne, selvom du egentlig synes, at det er dem der skal spørge dig. På den måde sker der noget i løbet af en dag, du oplever noget du kan snakke med andre om, og det kan altså hjælpe rigtig meget på humøret.

Hvis du stadig er bange for, at du rent faktisk har en depression, er det vigtigt, at du får snakket med din læge om det. Måske du endda kan få din mor eller en god veninde til at hjælpe dig med at snakke med lægen om det, for jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er svært at skulle sige sådan nogle ting til en "fremmed".

Du kommer ind på mange forskellige ting i dit brev, og jeg har ikke haft mulighed for at svare på dem alle sammen her, så hvis der er noget, du føler du mangler svar på, er du altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 (den er også for unge) eller måske prøve vores UngeChat.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat