Depression?

Kære duTak for dit brev, hvor du prøver, at beskrive de svære ting, der sker i dit liv lige nu. Jeg kan godt forstå, du føler, dit liv er svært, og at du føler dig overset og svigtet. Du har lige slået op med din kæreste gennem 3 måneder, hvilket jeg ud fra din beskrivelse godt kan forstå. Det virker nærmest som om, din kæreste har oplevet jeres forhold, som en konkurrence, hvor han tror, at dine præstationer skal måles i forhold til hans egne. Måske er det ikke, fordi han ser ned på dig, måske er han bare typen der ”måler” og sammenligner alt, for på den måde, at få bekræftet, at han er den klogeste, den dygtigste? Ligegyldig hvad hans bevæggrunde har været, så kan jeg godt forstå, at du har slået op med ham. Det er som regel ikke frugtbart med et forhold, hvor man ikke kan glædes på sin kærestes vegne. Men godt at I stadig er gode venner...Du skriver, at dine veninder, er begyndt, at lægge afstand til dig eller helt overse dig. Dette er sket efter du har slået op med din kæreste og jeg tænker på, om det mon kan skyldes, at dine veninder har et tæt forhold til din kæreste? Kan det være, fordi de ikke synes det er ok, det du har gjort? Kan det skyldes, at de savner din fortrolighed og synes, du har været for fraværende i jeres venskab? Eller savner de mon dig, dit venskab, din fortrolighed? Det er slet ikke sikkert, at nogen af mine gæt er rigtige; men jeg tænker, du måske skal tale med dine veninder om dine fornemmelser? Tror du de oplever jeres venskab, som du oplever det? Måske oplever de ikke, at de afviser og udelukker dig? Så måske skulle du prøve, at konfrontere dine veninder med dine tanker og fornemmelser? Tror du, du kunne være ærlig og fortælle dem, hvad du fornemmer? Hvis du kan skulle du måske også overveje at fortælle dem, at du for tiden har det rigtig svært, og at du lige nu har brug for deres støtte..?Du skriver også at dine forældre skændes meget for tiden og at din far bliver behandlet for en depression. Jeg tænker, det må være svært for dig, at overvære og være i din familie i øjeblikket. Måske er det fordi dine forældre, har det svært for tiden, at de overser dig? Men jeg synes ikke, det er i orden, at du skal gå rundt med den følelse, så faktisk vil jeg opfordre dig til at få snakket med nogen om det...Du beskriver dig selv som en sårbar person, men når jeg læser dit brev, ser jeg også en fornuftig, meget velformuleret pige, der har en god forståelse for det, der sker i sit liv. Jeg tænker, det ville være godt, hvis du kendte en voksen, som du havde tillid til og som du kunne tale med om det, der sker i dit liv lige nu. Det kunne være en fra din familie eller din lærer?Jeg kan ikke fortælle dig, om du lider af en depression eller ej, det må din læge tage stilling til. Men umiddelbart så tænker jeg, at det er meget naturligt, at blive trist og ked af det, når livet er svært. Måske vil det hjælpe dig, hvis du fik mulighed for at fortælle om dine tanker og bekymringer til en person, du kunne stole på? Du spørger til om du evt. kan få medicin mod depression, hvis det skulle vise sig, at du led af det. Det kan jeg ikke svare dig på, da jeg ikke er læge, men jeg mener, at lægerne generelt er tilbageholdende med at give børn og unge under 18 år den slags medicin. Dels fordi det ikke ser ud til at virke på samme måde som hos voksne, dels fordi man endnu ikke kender til alle langtidsvirkningerne.Hvis ikke du kender nogen, du kan tale med, så kunne du måske ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis og du kan være helt anonym. På BørneTelefonen kan du tale med en rådgiver om, hvad du måtte have ”på hjerte”, det giver tit et bedre overblik over ens mulighederJeg ønsker dig alt mulig held og lykke fra BørneBrevkassen