Brev

Depression

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære  L

Tak for dit brev hvor du spørger om det er muligt at få tilskud til psykologsamtaler.

Det er rigtigt, at man kan få en henvisning fra sin egen læge når man har et særligt behov, som det helt tydeligt tyder på du har. Det er dog lægen som skal lave vurderingen af hvilket tilbud der er rigtigt for dig.
En mulighed kunne også være, at tale med en psykolog i  PPR (det er kommunens pædagogiske psykologiske rådgivning). Du kan ringe til kommunen og bede om at tale med en fra PPR, så skal de stille dig om til den afdeling. Her har du mulighed for at fortælle hvordan du har det, og at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. Det kan også sagtens være din mor som ringer og taler med PPR psykologen. Så kan PPR hjælpe dig videre.
Mon det vil være noget du vil prøve, selv eller sammen med din mor? Det kan være en god idé, at inden du ringer, så skriver du det ned som du gerne vil fortælle, så kan du støtte dig til dit papir så du får det  fortalt. Jeg ved det hjælper andre som låser i situationer som disse...

Du skriver, at du har lidt af en depression og har været selvskader i flere år, det er nogle rigtig alvorlige problemer, som du gør rigtigt i at søge hjælp til. Det er rigtig godt og modigt, at du har søgt hjælp hos din læge og nu også henvender dig til BørneBrevkassen. Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du har haft en voksen til at hjælpe dig, eller har mon overvejet det? Jeg skriver sådan, fordi det er nogle store og svære problemstillinger at tumle med alene, det fortjener du at der er nogle som hjælper dig med.

Jeg tænker, at det ville være så godt, hvis du kunne gøre brug af dit mod igen. Du skriver, at din mor godt ved lidt, men at det er umuligt for dig at tale med hende om det. Ville det være en mulighed for dig at betro dig til en anden voksen der står dig nær og som du har tillid til? Det er oftest sådan, at når først voksne bliver klar over at et barn de står nært, har det svært, så vil de gå rigtig langt for at hjælpe dem til at få det bedre. Jeg tænker du har brug for sådan en hjælp, hvordan synes du det lyder?

Inden jeg slutter dette svar, vil jeg gerne give dig en ide du kan overveje at gøre brug af, det håber jeg er okay? I forhold til at du har været selvskadende i flere år, kunne du måske drage nytte af at tale med nogle fra LMS- Landsforeningen mod selvskade, du kan læse mere om dem på deres hjemmeside:

http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/

  Jeg tænker dette, fordi det kan være en god ide også at tale med andre som kan genkende nogle af de problemstillinger du nævner, kunne det mon også give mening for dig?

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål om hjælp til psykolog, og også har fået lidt ideer til hvordan du kan få skabt en forandring for din fremtidige ungdom. Hvis du føler, at du har behov for at tale lidt mere om det før du beslutter dig, er du også altid meget velkommen til at ringe og tale med en af vores dygtige rådgivere på BørneTelefonen på tlf. 116 111, de sidder klar til at hjælpe dig yderligere. Så får du også mulighed for at øve dig i at tale om hvordan du har det, og hvad du gerne vil have hjælp til. På den måde, tror jeg, at det bliver lidt nemmere for dig at fortælle det fx til din mor eller lægen. Måske kan et brev også være en god måde at få det sagt, både til din mor og din læge.

Mange kærlige hilsner og tanker til dig fra

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat