Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Coronavirus

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15-årige pige

Jeg kan sagtens forstå, at du kan blive bange i disse tider. Man hører så meget og ved så lidt. Det kan opleves meget skræmmende med alle de historier og billeder vi hele tiden ser på tv og på nettet.

Det lyder som om, at din veninde ikke helt fik tænkt sig om i situationen. Måske vidste hun endnu ikke helt, hvor alvorlig coronavirus kan være? Det var så sejt, at du sagde til hende, at du ikke ville kramme eller sidde tæt.

Det er supergodt, at du er så opmærksom på dine symptomer, og at du gør dig nogle overvejelser om, hvordan du kan undgå at smitte andre. Du gjorde det helt rigtige ved at blive hjemme, da du følte dig syg.

Jeg håber, at du har fået det bedre. Men hvis du stadig føler dig syg, så kan du kontakte coronahotline på: 70200233 – her kan de fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til din sygdom.

Hvis du gerne vil vide mere om coronavirus, så kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: Sundhedsstyrelsen – coronavirus – måske kan du læse det sammen med dine forældre?

Fordi der er lidt ventetid her i brevkassen, så er der sket en masse siden du sendte dit brev. Blandt andet er skolerne blevet lukket. Derfor tænker jeg ikke, at du længere har nogen grund til bekymring i forhold til smitte på skolen. Hvor er det ansvarligt af dig, at du tænkte på det.

Med hensyn til jeres afgangsprøver til sommer, så er jeg sikker på, at skolen kommer til at lægge en plan for, hvordan I kan klare det bedst muligt.

Hvis du følger med på Aula og gør det, som lærerne anbefaler, mens skolen er lukket, så skal du nok blive klar. Det kan også være en god ide at tale med dine forældre og dine kammerater om, hvordan du bedst holder skolearbejdet ved lige. Måske kan du lave et skema for dig selv, så du får lavet noget hver dag?

Jeg vil også foreslå dig, at tale med dine forældre om dine bekymringer. Du har måske allerede fået svar på nogle af dine spørgsmål – der sker jo nyt hele tiden.

Et råd herfra er også at holde fast i hverdagen og ikke lade corona fylde det hele. Måske kan du videochatte med nogle af dine venner? Eller se en god film, læse en bog, gå en tur eller andet, som du godt kan lide at lave?

Ellers kan du ringe ind til BørneTelefonen 116111 og tale med en af vores rådgivere om alle dine spørgsmål. Jeg håber, at du kan blive beroliget og få svar på alle dine spørgsmål.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat