Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange og bekymret

Kære BørneTelefonen
Først og fremmest tak fordi I er har for os.
Jeg er en pige på 16 med et problem. Jeg har en mistanke på at jeg har en hæmoride.
Når jeg her forleden lavede nr.2 og skulle tørre mig så jeg mega meget blod på papiret (det var ikke menstruations blod) og det var ikke son helt rødt men tyndt blod. Hvis du forstår
Der var intet blod i afføringen. Jeg har oplevet det her noget før men så gik det og nu efter nogle måneder er det kommet igen. Jeg kunne på en måde mærke noget af en form for en lille ballon i anus. Son lidt aflang men jeg er bage for at det er alvorligt. Jeg har det ikke nu men er bange. Fortalte også min mor men hun sagde at det var normalt og spørger indtil om jeg havde hård lort, det har jeg ikke.
Hvad skal jeg gøre. Og jeg har læst at det også kan skyldes at man sidder meget, og jeg har her det seneste siddet en del og lavet opgaver osv.
så mit spørgsmål er er det noget farligt og behøver jeg at tale med en læge om, jeg har ikke lyst og synes at det er Pinligt. Please hjælp og fortæl at det ikke er noget at bekrymre sig om…
Vh. Bange pige…

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Hvor er det altså godt, at du søgte hjælp hos din mor. Selvom hun måske ikke fik dig helt beroliget i første omgang, så tror jeg, at det må være rart for dig, at hun ved besked. Så er det måske nemmere for dig at gå til hende igen, hvis du ikke slipper af med din bekymring.

Mon ikke, din mor har ret i, at der nok ikke er grund til bekymring. De fleste mennesker prøver at få en lille rift eller et sår ved anus engang imellem. Det kan komme, hvis man tørrer sig for meget, eller hvis man har hård afføring. Det er lidt ligesom at få en rift på fingeren – det kender du sikkert? Den kan komme uden, at man selv helt ved hvorfor.

Det er ret sjældent, at børn får hæmorider. Og tit så gør en hæmoride ondt eller klør og generer. Det lyder derfor mere som en rift, du har fået. Og det er slet ikke farligt. Det er hæmorider faktisk heller ikke. Det håber jeg, kan berolige dig.

Hvis du vil være helt sikker, så skal du selvfølgelig en tur til lægen. Men du kunne jo måske lige se tiden an?

Ellers kunne du også tale med sundhedsplejersken på din skole. Selvom der er corona, så kan man stadig ringe og få en snak med ham eller hende. Du kan sikkert finde et telefonnummer på sundhedsplejersken på skolens hjemmeside. Ellers så kan du spørge på kontoret.

Jeg håber, mit svar giver dig lidt mere ro. Ellers så vil jeg foreslå dig, at du taler med din mor igen. Så hun kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre. Og hvis det stadig gør ondt, kløer eller generer dig, så få en læge til at kigge på det. Det er næsten bedre at “overleve” 10 minutters pinlighed, end at gå og være bekymret i mange dage, ik?

Tak for de virkelig søde ord. Du kan tro, det varmer at få sådan en hilsen. Tusinde tak. Vi vil altid gerne være der for dig og alle de andre børn og unge.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat