Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

autisme

hej jeg er en dreng på 14 år

jeg har læst meget om autisme alt hvad der er med autisme har jeg læst

jeg føler alt hvad folk skriver om det det føler jeg at det er det samme ved mig her er lige et lille fx vis jeg kommer hjem fra skole og min fx far siger at vi skal til tyskland om 2 timer og så efter der er gået 2 timer kommer han ind og siger at det skal vi ik så går jeg næsten i panik jeg råber måske eller så bliver jeg mega sur

har snakket med min mor at jeg gerne vil testes for autisme men hun siger at det behøves jeg ik pga at det har jeg ik men jeg føler at jeg har det jeg har snart følt det i 8-9 måneder

hvad skal jeg gøre er meget trist over min mor er sådan og ik vil ha at jeg bliver testet

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 14 år,

Det lyder som om, at du har læst en hel masse omkring autisme på nettet og nu er begyndt at tænke over, om du måske selv har autisme. Du skal vide, at det er helt normalt, at man kan finde tegn på, at man selv har autisme.

Jeg kan virkelig godt forstå, at det gør dig trist, at din mor ikke forstår dig. Det kan være svært for mange unge mennesker, at forstå hvorfor deres forældre gør og synes som de nu gør. Det er især når man bliver teenager, at man kan komme op og diskutere med sine forældre.

Selvom man selv kan finde tegn på, at man skulle have autisme, så kan det sagtens være, at man ikke har det. Det skal du vide. Når man skal have en autisme diagnose, så har man ofte udfordringer på flere områder. Fx. kan unge med autisme have svært ved at få venskaber og have det sjovt sammen med andre.

Uanset hvad, så læser jeg i dit brev, at du føler du gør nogle unormale ting (panik ved ændringer i planer fx). Derfor tænker jeg, at vi sammen kan kigge lidt nærmere på, hvad du kan gøre for at få snakket med nogle om det du oplever og måske få dine forældre med indover.

Til en start, så kan det være en god ide (igen) at snakke med begge dine forældre om det du oplever. Fortæl dem om de ting/situationer, hvor du føler, du opfører dig anderledes. Fortæl dem hvorfor det generer dig og hvad det gør ved dit humør. Har du det svært i skolen fx? Hvad med venner, har du nogle af dem? En god og stille snak med dine forældre omkring dette kan måske give dig mere ro i hovedet. Kunne du have mod på det?

Hvis du og dine forældre bliver enige om, at du har nogle udfordringer, så kan i sammen tage til lægen med det. Det er din læge som skal hjælpe dig videre, hvis der mistænkes autisme.

Hvis ikke de vil lytte til dig, så vil jeg anbefale dig at snakke med din klasselærer eller måske en anden voksen i dine familie, som du føler dig tryg ved. Din klasselærer kender dig godt i skole sammenhæng og kan også snakke med dine forældre, hvis nu din lærer skulle være bekymret for noget. Hvad tænker du om den mulighed?

Jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at det sagtens kan være, at der slet ikke er noget unormalt ved den panik du kan få. Alle kan i perioder opleve svingninger i humøret. Især når man er teenager. Dog synes jeg, at det er vigtigt, at du får snakket med nogle voksne om det du oplever. Måske endda nogle andre end dine forældre, hvis du ikke føler de forstår dig. Din klasselærer er et rigtig godt sted at starte. Det kan også være, at der en skolepsykolog på din skole eller måske har nogle tider på skolen, hvor man kan få en snak. Måske kan du spørge din lærer om det?

Du har vist rigtig meget mod ved at skrive herind. Jeg håber på, at du kan finde lidt ekstra mod og tage kontakt til din klasselærer.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat