Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

afføringsinkontinens

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det gør mig ondt at høre, at du har det svært. Hvor er det bare sejt, at du har skrevet herind, og at du er så åben omkring dit problem. Jeg forstår godt, at du gerne vil finde en løsning på det hurtigst muligt. Nu er jeg ikke læge, og jeg ved ikke, hvad du har fået at vide på hospitalet, men jeg har via lidt research på sundhed.dk fundet frem til det der hedder analprop. Da du nærmer dig de 18 år kunne det måske være en idé selv at kontakte læge fremover, så din mor ikke er så involveret længere. På den måde undgår du måske, at hun bebrejder dig for det. Men jeg forstår selvfølgelig også, hvis det er rart at have hende med.

Med hensyn til uheldet i skolen kunne du måske tale med en du er fortrolig med om det. En lærer eller en veninde. Måske har du allerede talt med nogen i skolen om det, men hvis ikke kunne det måske være rart at fortælle at det er noget du ikke kan gøre for, og at det er et uheld, når det sker. På den måde kan du måske slippe for noget af al den sladder, det lyder som om, at der er i klassen.

Du skal helt klart tale med en læge igen, for det lyder som om, at du er i en meget ubehagelig situation! Du har sikkert læst en masse om det på nettet, men hvis du ikke har, så kunne du måske gøre det, inden du tager til lægen næste gang, så du kommer og kan tale med ham eller hende på et oplyst grundlag.

Det er forståeligt det også påvirker dig psykisk. Jeg vil foreslå du også fortæller lægen, hvordan det påvirker dig, for udover fysisk hjælp, kunne det måske også være en ide at høre om du kunne få nogle psykologsamtaler, så du får hjælp til at bearbejde tanker og følelser, men måske også for råd til at tackle fx de udtalelser du har mødt i skolen?

Jeg vil endnu en gang rose dig for, at du har skrevet herind, og du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os igen! Derudover krydser jeg virkelig fingre for, at du finder en kompetent læge, som kan hjælpe dig med inkontinensen!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat