Kære pige på 15 år
Tak, for dit meget fine, velformulerede brev. Dine ord giver mig en tydelig fornemmelse af, hvordan du har det. Så selvom du selv tænker, at du har svært ved at forklare dig - så synes jeg faktisk, at du gør det rigtig godt.
Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til, at du føler dig anderledes. Og at det giver dig en følelse af ensomhed, selvom du egentlig har nogle gode venner omkring dig. Du er rigtig god til at forklare, hvad det gør ved dig. Og jeg tror mange unge vil kunne genkende din lyst til at forsvinde væk i en fantasiverden. For mange unge føler lige som du et stort pres. Der er så mange krav til, hvordan man skal klare sig i skolen, hvordan man skal se ud, hvor mange venner, man har på de sociale medier osv. osv. Og samtidig er der så mange valg, man skal tage stilling til og spørgsmål som, hvem er jeg egentlig, hvad vil jeg med mit liv, hvilken uddannelse vil jeg have, gør, at mange unge bliver usikre på sig selv. For man har jo ikke bare lige svar på så store spørgsmål. Mon du kan genkende det?
Det usynlige kaos, du oplever, tror jeg altså, at mange vil kunne genkende. Du er dog begyndt at sove dårligt og have mange sygedage. Det er derfor vigtigt, at du får hjælp. En vigtig hjælp vil nok i første omgang være, at du får delt dine tanker og bekymringer med en voksen, der kan hjælpe dig med at kigge på det pres, du føler. Og hjælpe dig med at fjerne det.
Du skriver, at din mor er ved at blive træt af dine forklaringer. Det lyder som om, at din mor har svært ved at forstå, hvordan du har det. Men som du også selv skriver, kan det være svært helt at forklare. Du har beskrevet det rigtig godt i dette brev. Kunne du vise hende det - og mit svar? Eller tror du, at der ville være en bedre forståelse, hvis I satte jer ned og talte om, hvordan du generelt har det. Hvis du forsøgte at lukke hende ind i dine tanker og forklare hende, hvordan du føler dig anderledes? Måske vil det give hende en bedre forståelse for, at det ikke er et øjebliksbillede på den enkelte dag, men at det er følelser, der følger dig.
Det kan også være en idé at tale med din lærer. Måske kan en snak med din lærer om, hvad der presser dig i skolen, hjælpe dig til at føle dig mere tilpas, så der heller ikke er så mange sygedage. Når jeg foreslår din lærer, er det også fordi, at det er en voksen der kender dig. Og jeg tror, at du har brug for de voksnes støtte og hjælp til at finde frem til områder, hvor du kan skrue ned for presset.
Jeg ved godt, at det kan være svært at tage sådan en snak med de voksne omkring en - det er jo derfor, du har skrevet hertil os. Alligevel vil jeg råde dig til at gøre forsøget - for forståelsen og hjælpen fra dem, der kender dig, og du har en hverdag sammen med er rigtig vigtigt. Særligt når man som du oplever en form for kaos eller stress, der kræver, at man får mere ro på tanker og nok også hverdagen.
Det sker ofte i din alder at man føler sig anderledes eller udenfor. Som ung er man søgende og i gang med både at løsrive sig fra forældrene og det man kender - i målet med at finde og danne sig selv. Så dit billede af, at du får lyst til at vende ryggen til den lille by, hvor du bor, men samtidig også kan mærke behovet for at høre til er egentlig meget sigende for, hvordan det er at være ung. Man vil væk fra det kendte - men tør heller ikke helt, for man har også brug for at høre til. Det er en del af det at være ung, at have det sådan. Derfor tror jeg også, at der er en sammenhæng mellem dine tanker og din følelse af kaos, og så det faktum, at der nu og de næste par år sker mange ting i kroppen og sindet.
Du skriver, at du har gode venner, der ofte hjælper. Hvis ikke du allerede har åbnet helt op for dem omkring, hvordan du føler indeni, kunne du overveje at gøre det. Der er sikkert nogle af dem, der vil kunne genkende noget af det. Prøv fx at høre dem, hvordan de har det med at bo i en lille by, hvor der måske er en lidt fast forventning til, hvem man er.
Jeg håber, du får rigtig god hjælp fra de voksne omkring dig. Din mor er velkommen til at ringe til ForældreTelefonen på 35555557, hvis hun får brug for råd til, hvordan hun bedst støtter dig.
Jeg vil også foreslå dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der sidder altid voksne klar til at tale med dig. Der kan du fortælle mere og få flere og måske mere præcise råd.
Mange tanker til dig - du er så velreflekteret og lyder også til at have rigtig god forståelse af dig selv. Derfor skal du nok finde en vej ud af kaos.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
