Brev

Tvangstanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Det er rigtig svært for mig, at sige om du har OCD, er stresset eller måske noget helt tredje, men det kan din læge, og derfor er det super fint, at du holder fast ved, at noget ikke er som det skal være så du kan få hjælp, hvis du har brug for det.

Mit forslag til dig er derfor, at du skal ringe til din læge og få en snak om, der måske kan ligge noget bag din glemsomhed. Umiddelbart kunne det nemlig godt tyde på, at du er lidt stresset, og det er meget vigtigt, at der bliver gjort noget ved det, hvis det er stress.  Derfor synes jeg helt sikkert at du skal kontakte din læge – måske kan du allerede gøre det i morgen, så du ikke behøver at gå at tænke alt for meget over det? Du kan starte med at ringe at snakke med lægen (telefontid er ofte mellem 8-9 for læger) og der vil lægen, hvis nødvendigt, tilbyde dig at komme ind at snakke med ham/hende.

Jeg vil også sige til dig, at der er rigtig mange, som kan genkende det, som du fortæller. Der sket nemlig også mange ting i puberteten, også med vores hjerner og udvikling i det hele taget. Det kan godt medvirke til, at man glemmer - det ved jeg fra mange andre unge, som vi taler med herinde. Sommetider glemmer forældre og andre voksne, hvordan det nu lige var da de var teenager. Nogen gange siger man: "jeg gør det lige om lidt" og vupti, så har man glemt, hvad det var man skulle og måske glemmer man det, lige ind til at ens forældre siger: "Hey, skulle du ikke have gjort det i går???!!!" Min du kan genkende det?

Har du talt med dine forældre om dine tanker? I så fald synes jeg helt klart, at du skal inddrage dem, hvis du har lyst. De kender dig formentlig bedre end de fleste og har måske også bemærket at noget ikke er helt som det skal være. Jeg tænker dog sagtens, at du lige kan vende det med din læge først over telefonen for lægen kan også hjælpe med, hvad det drejer sig om.

Hvis du føler du skal huske meget, kan det også være en god idé at skrive ting ned i noter på telefonen eller på et stykke papir. På den måde kan du bedre ”parkere” tankerne og koncentrere dig om det, som du er i gang med nu. Nogle vælger også at sætte kalenderalarmer i mobilen, hvor de har skrevet det, som de skal huske i emne-feltet så det popper op på det tidspunkt/den dag, man skal huske det – dette kan både være under alarm på mobilen (evt. uden lyd).

Jeg håber, at du snart får lidt afklaring på hele situationen og måske har fået lidt inspiration til, hvordan du bedre kan huske ting i hverdagen.
Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat