Stresset over skole og handicappet mor

Kære pige på 14 år,

Du er godt nok sej! Du har gjort rigtig meget for at passe på din mor. Jeg kan godt forstå, hvis du nu har en følelse af, at du snart ikke kan holde til flere opgaver og ting, der skal gøres. Det er godt, at du kan mærke det, og at du allerede har forsøgt at sige det til din mor. Det er også godt, at du skriver herind. For det er som om, at din mor ikke helt har forstået, hvordan du har det.

Det er stærkt gjort, at du og din søster har hjulpet din mor så meget, efter hun er kommet hjem. Men som du selv skriver, er det jo faktisk forældrenes opgave at passe deres børn – ikke omvendt. Derfor er det vigtigt, at din mor forstår, at du (og din søster) har brug for at kunne slappe af og være jer selv. Være sammen med venner efter skole og have god tid til at lave lektier osv. Det er også meget vigtigt, at du begynder hos din psykolog igen, så hun/han kan hjælpe dig med at bearbejde den oplevelse, din mors hjerneblødning har givet dig, og så hun/han kan hjælpe dig med at komme af med stressen.

Det lyder som om, at du har gjort alt, hvad du kunne, for at fortælle din mor, hvordan du har det. Måske skal du have en anden voksens hjælp til at snakke med hende? Nogle gange virker det godt, hvis der er en anden, der hjælper en med at fortælle, hvordan man har det. Det kan f.eks. være en lærer på din skole, en venindes mor eller en anden voksen fra din familie. Det kan også være din psykolog. Du kan kontakte psykologen og fortælle om udfordringen ved at finde en tid. Måske kan en lærer på din skole, sammen med psykologen, forsøge at finde en løsning. For med alt det du har været igennem, er det vigtigt, at der bliver støttet op om, at du får den hjælp.

Det kan være svært at skulle åbne op til andre og fortælle om alle de tanker og følelser, man går rundt med. Man kan også komme til at føle dårlig samvittighed over, at man fortæller andre om, at man ikke længere har kræfter til at hjælpe ens mor. Man føler måske, at man ’hænger hende ud’ eller ’sladrer’. Men man fortæller jo netop en anden voksen om det, fordi man holder rigtig meget af sin mor, og fordi man vil hjælpe hende og sig selv – og passe på det forhold man har sammen. I har som familie ret til at få hjælp og støtte i en situation, der er svær. Også selvom det lader til, at I klare den godt.

Hvis du har brug for at vende, hvem du bedst vil kunne snakke med, er du meget velkommen til at ringe til os (nummer 116 111) eller skrive til os på Chat eller sms. Vi vil også meget gerne snakke om, hvordan du kan fortælle om det hele, når du har fundet den person, du vil tale med. Du er også velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har brug for at tale om det noget andet. Det allervigtigste er, at du ikke går rundt med det hele helt alene, og at du ikke bliver ved med at skulle gøre alle de ting, du gør nu. Du fortjener at have det godt – og du skal ikke gå med alle de opgaver og al det ansvar, som du går med lige nu.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen