Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stresset

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Tak for dit brev!
Jeg kan læse mig frem til, at der er mange ting du skal forholde dig til lige for tiden, og at du oplever en følelse af stress i kroppen. Det er ikke rart, når tanker giver ondt i maven og det er det, du fortæller. Det er både fordi der er nogle beslutninger der skal tages, men også fordi du måske er bange for at skuffe nogle veninder. Det er godt, du skriver og det fortæller mig, at du er handlekraftig og at du gerne vil gøre noget ved din situation, så du igen kan falde til ro. – Jeg vil forsøge at hjælpe dig!

Du vil gerne gå til sport for at holde dig i form. Det er også en god ide at dyrke motion, da det er med til at give kroppen energi. Du lyder til at være en aktiv pige og du oplever, at den manglende træning gør, at du får det dårligt med dig selv. Du nævner, at du frygter for at udvikle en spiseforstyrrelse, heldigvis kommer den ikke natten over. Det lyder ikke til, at dine tanker har stået på i en længere periode, dermed ikke sagt at de ikke kan være ubehagelige. Jeg nævner det blot for at fortælle dig, at jeg ikke synes du skal være bekymret. Det er normalt, at man kan opleve en ændring i sine spisevaner, når man er i en svær periode eller når man har en fornemmelse af at føle sig stresset.

Du nævner, at du gerne vil stoppe til håndbold. Det kan jeg godt forstå, hvis du har mistet lysten. Jeg tror på, at man skal lave noget man synes er sjovt, for det skal ikke være en kedelig ”tjans” at dyrke sport.
Du har fået mulighed for en prøvetime til badminton. Det er da en god måde at se, om det var noget for dig. Tænk hvis du synes det er supersjovt! – Det kunne også være, at det fører til nogle nye gode venskaber. Det tænker jeg kunne være en mulighed for en ny start, som du selv er inde på.

Jeg fornemmer, at du er bange for at miste nogle gode veninder til håndbold, og det kan være svært at flytte sig fra gode relationer – men hvem siger, at I ikke kunne lave en aftale om at besøge hinanden. Du skriver godt nok, at I ikke ses uden for håndboldbanen, men er der en grund til det?
Det virker til, at dine veninder er glade for dig. Det er i hvert fald den fornemmelse jeg får, når du skriver, at de ofte spørger, hvorfor du ikke kommer til træning.

Har du snakket med dine forældre om alle dine tanker og overvejelser? Jeg vil i hvert fald forslå dig at snakke med dem. Jeg tænker måske at de gerne vil hjælpe dig med at få lavet en god struktur på din hverdag. En struktur der gør det muligt for dig både at dyrke sport, spille klaver, være sammen med veninderne og tjene penge. – Uden at du føler det kaotisk. Det kan også være, at du skulle overveje om det ene arbejde er nok, eller om du måske kunne finde dig endnu et hundelufter job. – Så kunne du måske droppe avisruten, hvis den dræner dig for energi.

Måske har du erfaring for, at det ikke hjælper så meget at tale med dine forældre. Så må du se dig om efter andre, du kan tale med. Hvem kunne du tale med om planlægning af hverdagen; hvem kunne hjælpe dig med at tage nogle nødvendige beslutninger? Måske kan du ikke få øje på nogen lige nu, som du tror, vil kunne hjælpe dig. Så kan du måske ringe ind på 116 111. En rådgiver sidder klar til at tale med dig og sammen kan I måske lægge en plan?

Jeg synes det er godt, at du gør dig alle de overvejelser og at du er opmærksom på, at der lige nu er for mange ting på programmet. Måske du kunne overveje, hvad du mest har lyst til, hvad synes du er allersjovest?

Jeg håber, at min svar har sat nogle tanker i gang og at du kan bruge det. Hvis du får brug for flere råd eller anden vejledning, er du som sagt mere end velkommen til at ringe ind på BørneTelefonen på nr. 116111.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat