Brev

Stress og at hører stemmer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev, hvor du beskriver, at du hører stemmer samt overvejer om du har stress.

Stress kan give sig til kende på forskellige måder, og det er desværre noget mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv. Stress skal man tage alvorligt, så det er godt, at du mærker efter i din krop.

Mon du har været forbi din læge? Det er en læge der giver diagnosen stress. Og det er også lægen der kan henvise videre, sådan at man kan få den rette hjælp til at få det godt igen.

Din læge skal normalt fortælle dine forældre om, hvad du bliver undersøgt og behandlet for. Derfor kan læge også hjælpe dig med at snakke med dine forældre om det, hvis der er brug for det.

Hvis det kan være til skade for dig, at dine forældre får besked, kan lægen vælge at lade være med at fortælle dine forældre om din undersøgelse. Fortæl lægen, hvis du er bange for, hvordan dine forældre vil reagere.

Du skriver at din far har stress og du også tror at din mor har det. Det er godt, at du er opmærksom på dine forældre, men dine forældre skal også være opmærksomme på dig. Jeg tænker derfor at du skal prøve at fortælle dem, at du har det svært i øjeblikket. Ved at være ærlig overfor dine forældre, så får de mulighed for at støtte dig bedst muligt. Hvis du synes det er svært at tale med dine forældre, så kunne du skrive dem et brev. Måske kan du vise dem det brev du har sendt til os.

Du skriver også i dit brev, at du bliver mobbet. Mobning er desværre ret udbredt, men det gør på ingen måder mobning okay. Har du sagt det til en lærer eller anden voksen på din skole?

Skolen skal altid gøre noget, hvis de ved, at der er mobning på skolen. Din skole skal have en plan for, hvordan de stopper mobning.

Hvis du har sagt til en voksen på skolen, at du bliver mobbet, og de ikke har gjort noget for at hjælpe dig, så kan du klage. Måske kan du få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig? Du kan starte med at klage til skolelederen.

Du kan finde hjælp til at klage her: Lav en klage over mobning

Der er ingen tvivl om, at du har det svært i øjeblikket, så det er rigtig godt, at du har taget dig tid til at skrive til os. Det betyder at du lytter til dig selv og har lyst til at få det bedre. Det er et sundt tegn at stoppe op og lytte til sig selv. Det kan du godt være stolt af.

På vores hjemmeside kan du læse mere om mobning, og forslag til hvad man kan gøre: Mobning og vi har også skrevet nogle gode råd mod stress: Stress

Måske kan du også vise dine veninder temaet om Stress – måske kan de have gavn af de gode råd.

Du er altid velkommen til at kontakte os igen på BørneTelefonen 116111, og vi har også chat og SMS

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat