Brev

Stress, hjælp?

Hej børnetelefonen. Jeg går i 8. klasse, og i denne uge er vi i gang med at skrive projektopgave, pga af det føler jeg mig vildt stresset, da jeg ikke er sikker på at jeg kan blive færdig i tide, eller at jeg måske slet ikke kan finde ud af at fremlægge foran hele min klasse da det altid gør mig virkelig nervøs og jeg egentlig tror at jeg har lidt social angst.
Altså, jeg tror bare at jeg vil spørge om en måde at overkomme denne stressede periode på.
-En stresset teenager på 14

Genderfluid, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig Tusind tak for dit brev. Det er godt at du skriver herind og beder om støtte, når du oplever at være presset. Selvom projektugen er forbi nu, og du måske allerede har fremlagt – vil jeg gerne se på, hvad vi sammen kan gøre for at du næste gange har lidt redskaber du kan bruge ift. at minimere din følelse af stress. Det er ikke ualmindeligt at man kan føle sig stresset over fx en projektopgave, og særligt når deadlinen nærmer sig. Det kan på tidspunkter virke meget uoverskueligt. Og hvis man har en fornemmelse af at det ikke går så godt, kan man måske også være tilbøjelig til at sætte en masse scenarier op oppe i hovedet – fx at man har en rigtig dårlig opgave og det bliver mega pinligt at fremlægge den osv. Det gode er, at det er som du selv beskriver det, en periode, og det skulle gerne gå over igen, når opgaven er afleveret og fremlæggelsen klaret. I forhold til din opgave, så er der et par ting du kan gøre:
  1. Jeg ved at det hjælper rigtig mange at danne en god struktur og et overblik over opgaven. Altså hvilke dele opgaven indeholder og hvor lange hvert afsnit ca. skal fylde ud af den samlede opgave. En god ide kan være at lave en grov skitse af, hvordan man gerne vil have at indholdsfortegnelsen skal se ud.
  2. Derudover kan det også hjælpe at lave en tidslinje – hvor man starter med deadline (som man ved hvornår er) og ligesom arbejder sig bagud ift. de forskellige dele der skal indgå i opgaven. Man kan fx skrive at to dage før deadline, der skal man nogenlunde være færdig med opgaven, så man kan nå at rette den igennem og evt. tilføje (eller slette) noget, hvis det er tilfældet.
  3. Når man har indholdsfortegnelsen nogenlunde på plads kan man give de forskellige dele et antal dage som det max. må tage en at bruge på dem. Fx (og kun et eksempel, da jeg ikke ved hvor meget tid du har):
  • Indholdsfortegnelse 1 dag
  • Indledning 1 dag
  • problemfelt 2 dage
  • Problemformulering 1 dag (men kommer løbende tilbage til den)
  • Metode 2 dage
  • Diskussion 2 dage
  • Analyse 2 dage
  • Konklusion 1 dag
  • Bilag mv. 1 dag
Hvis man arbejder lidt bedre visuelt, kan man fx lave denne tidslinje med post-its man sætter op på væggen.
  1. Et godt tip hvis man nu har skriveblokade eller andet, er at sige til sig selv at nu har jeg fx 3 timer til at skrive om det her emne, også skriver man bare alt hvad der kommer til en, uden at tænke så meget over det. Man kan altid redigere, bygge bro til andre afsnit, sætte referencer på mm., efterfølgende. Det vigtigste er bare at få noget ned på skrift man kan arbejde med.
Derudover kunne det også være en ide at tale med din lærer. Ofte så er de rigtig gode til at evaluere det man har lavet indtil videre, og hjælpe en videre i den rigtige retning.

Det kan også være at vedkommende kan hjælpe dig med nervøsiteten omkring fremlægningen af opgaven. Ofte så har lærere altid nogle gode fifs eller øvelser, til at man kan blive mere komfortabel i en fremlægning. Også vil jeg i øvrigt lige nævne at du langt fra er den eneste der hader at fremlægge. Det står nok øverst på rigtig manges hadeliste. Uanset om det er i folkeskolen, gymnasiet, universitetet eller på en anden uddannelse, så kan det føles grænseoverskridende. Mit bedste råd ift. at fremlægge, må være at du sætter tid af til at prøve det hjemme foran spejlet først. Og det er vigtigt, at du ikke bare tænker over, hvad måske vil sige, mens du står der, men at du rent faktisk siger det – og altså står og taler højt for dig selv! Det kan virke fjollet, men det virker. For så vil du have prøvet at sige ordene i den rækkefølge du ønsker før du står foran klassen. Giver det mening? En af mine lærere fortalte mig engang en historie om, da han skulle tage kørekort. Han var mega nervøs over de 1000 ting der kunne gå galt. Man han fortalte at han ligesom tog den her facade på og bare virkede super cool overfor kørelæreren, selvom han var ved at gå til at nervøsitet indeni. Men det virkede. Nogle gange føles det ligesom et plaster man skal rive af. Man VED at det gør ondt, men man er bare nødt til at hive det af hurtigt, så det er overstået. Kan du følge mig i det? Hvis du har brug at tale mere med os, er du også meget velkommen til logge på vores chat her på hjemmesiden og chatte med en af vores rådgivere eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Jeg håber du har fået overstået det hele på en måde, så du er tilfreds, og alligevel kan bruge rådene her i fremtiden. De kærligste hilsner Børnetelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat