Kære pige på 14 år
Jeg tror virkelig, at mange kan genkende det, du skriver. Livet på de sociale medier kan give stress.
Du har taget forskellige test på nettet. Men som du selv skriver, så er det ikke altid, at man kan stole på dem.
Det, du dog kan stole på, er det, du mærker. Og du mærker, at du ikke trives lige nu. Og du ved, at det er tiden på de sociale medier, der presser dig.
Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du gør noget ret hurtigt, så du får det bedre. Når du reagerer med hovedpine, ikke rigtig kan overskue noget, mærker at din krop sitrer, og at du har svært ved at koncentrere dig – så lyder det som noget, du ikke må overhøre.
Det bedste for din krop ville sikkert være, hvis du kunne droppe de sociale medier helt i en periode. Det, synes du sikkert ikke, er en god ide. Men du kunne alligevel lave tankeeksperimentet. Hvad ville du savne, hvis du gjorde det? Og hvilke konsekvenser ville det have?
At stille sig selv de spørgsmål kan hjælpe en til at finde ud af, hvad man selv vil have ud af at være på de sociale medier. Og så begrænse sin skærmtid efter det.
Der kan godt være en kultur på nettet, hvor man forventer svar med det samme. Sådan ved jeg, at mange har det. Men det kan man måske godt være med til at ændre?
Er det noget, du taler med dine venner om? Og vil nogle af dem være helt ok med, at du ikke svarer med det samme?
Det er jo egentlig helt skørt, hvis man tænker over det. Hvorfor skal de sociale medier altid have første prioritet? Hvad hvis man sidder med noget andet vigtigt? Eller hvis man bare har brug for at være i fred? Og hvorfor har en ven på de sociale medier mere ret til ens opmærksomhed end den ven, man sidder overfor?
Hvad ville der ske, hvis du skrev ud til alle dine 150 venner og fortalte, at du er glade for deres beskeder, men at du får så mange, at du ikke altid kan svare med det samme. Hvis du melder sådan ud, får du måske mere ro?
Jeg ved godt, at det kan betyde, at du måske nogle gange vil se noget lidt for sent. Eller at du går glip af noget. Men er det ikke bedre, end at du har det sådan, som du har lige nu?
Udover at begrænse skærmtiden, så er det nok også en god ide, at du beslutter dig for hvornår, du holder pauser fra livet online. Tal med dine venner om det. Og måske også dine forældre, så de kan støtte dig i at holde fast i beslutningen.
Jeg bider mærke i, at du skriver, at du næsten er ude hver aften for at være sammen med dine venner. Det synes jeg, er sådan et godt tegn. Du prioriterer nærværet og at være fysisk sammen med vennerne. Og jeg tror også, at det giver dig en vigtig pause fra livet online. Hvis du vel og mærke ikke er online samtidig?
Ellers kunne et vigtigt skridt måske også være at beslutte dig for, at når du er sammen med vennerne – så lader du mobilen være.
Måske kunne det endda være noget, I besluttede jer for i fællesskab. Jeg er ret sikker på, at du ikke er den eneste, der vil synes, det kunne være fedt. Og måske vil I også opleve, hvordan jeres tid sammen bliver bedre. Sådan er det for de fleste – jo mere nærvær, jo bedre oplevelser.
Du skriver, at du ikke rigtig har lyst til at gå til dine forældre. Du er bange for, om det vil lyde som om, du gerne vil have stress.
Nu ved jeg jo ikke, hvordan dine forældre normalt er overfor dig. Men mon ikke, de også har lagt mærke til, at du ikke har det helt godt? Ved de fx ikke, at du tit har hovedpine?
Jeg synes, du beskriver meget fint i brevet her, hvordan du har det. Og det er jo ikke stresstesten, der er vigtigst. Det er det du mærker. Derfor, hvis du fortæller dine forældre, om hvordan du har det – så behøver du jo ikke nødvendigvis sige, at det er stress.
Du kunne også vise dem mit svar. Så de ved, at du faktisk har søgt hjælp, og at det derfor er noget, du selv tager meget alvorligt.
Hvis ikke du synes, det hjælper at tale med dem, så vil jeg råde dig til at tale med sundhedsplejersken på din skole efter ferien. Det er ret godt at have en voksen, der kan støtte en og hjælpe med at holde øje med, om stressen bliver værre.
Jeg tror, at du faktisk er ret langt i forhold til en positiv ændring allerede. Du lytter til stemmen indeni, der fortæller dig, at du bliver nødt til at gøre noget. Og du har erkendt, at det er de sociale medier, der stresser dig.
Nu skal du turde gøre noget andet, finde nogle gode løsninger og holde ud, selv når det bliver svært. Og sådan er det jo – alt nyt er svært. Og de sociale medier kan desværre godt få så godt fat i os, at vi bliver nødt til at kæmpe lidt ekstra for at få noget frihed tilbage.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at ringe til os på 116111 eller skrive igen.
Tanker til dig og held og lykke
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
