Brev

Stress

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det lyder som om der er rigtig mange ting, der fylder i dig og derfor er det godt, at du kan mærke at det er blevet for meget.

Det er vigtigt, at man tager det alvorligt, når man oplever at være ked af det på den måde, som du beskriver. Det er normalt, at man kan blive ked af det, hvis der er for meget der fylder og hvis man har for travlt. Jeg ved fra andre børn, at det kan føles svært, når man har høje forventninger til sig selv og gerne både vil præstere i skolen, være dygtig til sin sport og være en god ven eller veninde.

Det du skriver tyder på, at presset er for hårdt for dig. Det skal du have noget hjælp til at navigere i. Jeg tænker på, om du har talt med nogle af dine voksne omkring dig, f.eks. dine forældre, træner eller en lærer? Måske kan I sammen tale om, hvad der kan gøres, så du oplever, at du får mindre travlt. Måske er der behov for, at du i en periode lægger mindre vægt på sporten, eller at du slækker lidt på kravene til dig selv i skolen. Det er vigtigt, at du får talt med en voksen omkring disse ting.

Det er vigtigt, at du lytter til det, du mærker og tager tiden til at få ro og overskud igen. Nogen gange er det nødvendigt 'at trække sig'. Så du har tid og plads til at få det godt.

Jeg synes ikke du skal gå alene med de her følelser, så jeg håber, at du får taget en snak med en voksen omkring det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat