Smerte, træthed og tristhed..
Hej brevkasse.
Jeg er en dreng på 16, og skal slutte 1.g i år.
Jeg har haft konstante smerter i nakken og lænden i omkring halvandet år nu. Jeg er generelt meget træt, og har meget lidt energi, især fordi jeg altid har ondt, det sluger meget energi.
Jeg har besøgt både læger, fysioterapeuter og kiropraktorer og jeg ved ikke hvad, men so far er der ingen anelse om hvorfor jeg har det sådan.
Jeg er enormt stresset med skolen, også meget fordi jeg er så perfektionistisk som jeg er, så hvis det ikke er til topkarakter, så er jeg ikke tilfreds… Jeg har derfor altid en masse arbejde, og ingen energi til det.
Jeg kan mærke at jeg bliver mindre og mindre social, og mere og mere trist. Jeg prøver dog altid at virke glad overfor min familie, fordi hvis bare jeg siger noget om at jeg har ondt igen, så bliver de så bekymrede og har bare ondt af mig og det hader jeg.
Jeg har været sådan halv-trist i meget lang tid, og har svært ved at huske hvornår jeg sidst var glad…
Alt det her leder også til at mit selvværd ryger ret langt ned for det meste.
Men fordi det har stået på så længe i guess, så føles det nærmest som om depression er en del af min personlighed efter hånden.
Jeg vil ikke lyve, tanken om selvmord flyver relativt tit forbi, selvom jeg ved at det nok aldrig er noget jeg vil gøre.
Det største problem er bare at jeg har ondt, og der ikke er noget jeg kan gøre ved det. Det suger nærmest livet ud af mig.
Jeg havde bare lidt brug for at skrive her, da jeg ikke har mulighed, eller lyst, til at snakke om det til hverdag.
Men hvad synes i jeg burde gøre?
Burde jeg søge hjælp af en slags?
Skaffe stærkere smertestillende? (Ville ønske jeg havde nogle)
Burde jeg bare komme over det?
I behøver ikke at svare, men det var okay lige at komme ud med det.