Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problembarn

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Hvor er det godt du skriver ind til BørneTelefonen. Det lyder som om, du går rundt med en masse tanker. Det kan være svært at gå med alene. Og man kan godt føle sig lidt stresset over det.

Du skriver, at du er overvægtig, men at du har tabt dig efter at have været på Julemærkehjem. Hvor er det stærkt gået af dig! Det kan være svært og hårdt at tabe sig, men det gjorde du alligevel. Det viser mig, at du er en sej pige. Du synes stadig du er overvægtig. De færreste taber sig alt de skal på én gang. Det er ofte noget der sker over længere tid. Selvom man gerne vil se resultater med det samme.

Mon dine forældre ved, at du stadig synes du er overvægtig? Jeg tænker, om de mon kunne hjælpe dig med, at blive ved med at tabe dig? Det er faktisk dine forældres ansvar, at du får noget sundt mad at spise og at du får motion hver dag. Mon de kunne hjælpe dig, hvis du fortalte dem om dine tanker om overvægt?

Det kan også være en idé at få en snak med din læge sammen med dine forældre. Lægen kan også hjælpe med at kostråd, måske henvise til kostvejleder og også undersøge om, der er andet, som kunne medvirke til overvægt. Ville du have mod på det?

Det kan godt være svært at snakke med sine forældre. Du skriver også, at du føler, at din familie altid er skuffede over dig. Mon du tror de er skuffede over hvordan du ser ud? Nogle gange kan man komme til at tro noget, fordi man ikke selv er helt tilfreds. Hvis du kunne finde mod til at tale med din familie om dine tanker, kunne I sammen finde en god måde at hjælpe dig.

Det kan også være, at der er en anden voksen, der var bedre at snakke med end dine forældre? En god voksen som du har lyst til at tale med. Den voksen kunne måske hjælpe dig med at snakke med dine forældre?

 

Jeg kan også godt forstå at det fylder meget at du skal skifte skole igen. Du har allerede skiftet skole en gang, fordi du ikke trivedes på den anden skole. Det viser mig, at du er en pige, der kender sig selv rigtig godt. Og at du handler, når du ikke har det godt. Det er ikke alle der tør det, det kræver mod.

Måske dine forældre eller en anden voksen kan hjælpe dig med at snakke med din nye lærer om dine følelser. At du er bange for, hvad dine nye klassekammerater vil synes om dig. Så vil din nye lærer måske være ekstra opmærksom på, hvordan du har det i din nye klasse. I kan også få en snak med læreren omkring matematik og stavning. Måske har det noget som kan hjælpe dig eller teste dig, så de ved, hvilke områder, der er brug for hjælp?

 

Det kan også være at du får lyst til at snakke mere med BørneTelefonen om dine tanker. Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med en af vores rådgivere. Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre, og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme, eller om du har brug for nogle andre forslag. Der kan du også øve dig i, at fortælle en voksen om dine tanker.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat