Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mentalt shit i guess

Ærligt, jeg ved ikke helt hvad der sker for mig. D sikkert bare hormoner eller pga. Min alder men jeg har d bare lidt shitty.

D fuldstændig umuligt for mig at komme op om morgenen på skoledage, så ender tit med at komme forsent. Jeg er rigtig følsom, og kan tit komme til at tage mange små ting lidt for tungt, og jeg overtænker tit.

D slemt på lidt andre måder end jeg er vant til ( har OCD, men føler ikke altid d er d der påvirker mig) jeg har også skide svært ved at tale med forældre om det, fordi jeg ikke ved hvorfor jeg har d slemt. Så når det spørger hvad der er galt og jeg svare “jeg ved det ikke” kan de blive direkte sure over d, selvom jeg altid når jeg snakker med dem er i et meget “vulnerable” stadie.

D får mig bare til ikke at gide at åbne op, medmindre jeg har en meget specifik grund til hvorfor jeg har d shitty, men selv i d tilfælde kan d stadig være umuligt for mig at åbne op. ( Det tog mig 2-4 år at snakke om min OCD med dem)

Jeg føler at jeg har ting at leve op til (ved ikke hvor d kommer fra) men d kan være når jeg ikke er den første til at svømme banen færdig(føler jeg at jeg har fejlet), eller den anden dag fik jeg to 12 taller i engelsk, med en megeeet lille kritik i en af opgaverne, og jeg følte jeg ikke havde gjort d godt nok.

Nogen gange føler jeg mig narcissistisk pga. Af det, og at jeg har d skidt over så små ting, når de andre i min klasse får lavere karakterer. Generelt klare jeg mig ret godt i skolen, så når jeg får en højere karakter end en af mine venner, bliver de kede af det pga. Jeg fik højere end dem, selvom jeg bare vil hjælpe dem til at forstå deres karakter også er gode.

Men de siger ting som “d jo nemt for dig at sige, du fik 10” eller “hvordan ville du vide det?” Når jeg prøver at “comfort” dem. D gør at jeg føler mig utrolig skyldig.

Ærligt, aner ikke hvad fuck den her besked endte med at blive andet end bare nogle af mine weird ass tanker skrevet ned. Sorry

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Du skriver, at du ikke helt ved hvad du vil med brevet. Alligevel er det så godt, at du skriver herind. Nogle gange har man bare brug for at fortælle om sine tanker. Uden helt at vide, hvad man vil have ud af det. Og det er helt okay.

Det er tydeligt for mig, at du har noget på hjerte. At der er mange tanker, som fylder i dit hoved. Når man har mange tanker i hovedet, som fylder meget, så kan det være en hjælp at fortælle om dem. Ligesom du gør her.

Men det kræver også mod at fortælle om tankerne. Det kræver mod at turde åbne op og bede om hjælp. Det tør du – og det er sejt!

Der sker mange ting, når man er i din alder. Det kan både være omkring venner og forældre. Nye ting i skolen. Der sker ting med kroppen osv. Det er helt normalt og det kan nogle gange gøre, at man bliver ekstra følsom.

Du skriver, at du har svært ved at åbne op overfor dine forældre. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at åbne op og fortælle andre om sine tanker. Det er jo dig, der har tankerne i hovedet. Derfor kan du måske også tænke, at andre ikke kan forstå dine tanker. Fordi tankerne netop er i dit hoved og ikke i de andres. Kan du mon følge mig?

Og nogle gange ved man slet ikke, hvorfor man tænker som man gør. Hvorfor man er ekstra følsom og nemt bliver ked af det.

Du har prøvet at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Det synes jeg er så godt. Det kan nemlig være en stor hjælp at snakke med nogle, der kender én godt. Selvom du måske synes det kan være svært, så tænker jeg alligevel, at det kunne være en god ide at snakke med dem igen. Hvad tænker du om det?

Du har før åbnet op omkring din OCD til dem. Og selvom det tog noget tid, så kom der forhåbentlig noget godt ud af, at du fortalte dem om det? Det samme kan måske ske igen.

Jeg tænker, om det kunne være en hjælp for dig at skrive dine tanker ned, inden du snakker med dine forældre. Du har så fint skrevet her, hvordan du har det og hvad du tænker. Noget af det samme kunne du skrive ned og fortælle til dine forældre.

BørneTelefonen har en guide til, hvordan man kan skrive et brev. Det kan være en god hjælp til at få det skrevet ned, som man gerne vil have sagt. Du kan finde guiden HER.

Hvis du har mod på at snakke med dine forældre, og måske vise dem dit brev, så kan det være en god ide at aftale et tidspunkt, hvor det passer jer alle godt. Det kan måske være efter I har spist aftensmad eller i en weekend. Måske du selv har en god ide til, hvornår det kan passe godt. Det er nemlig vigtigt, at I har god tid og ro omkring jer til at snakke.

Du skriver om nogle ting, som kan være svære i skolen. Det lyder som om, at du har høje forventninger til dig selv. Du bliver træt af det, hvis du får kritik på en opgave. Også selvom opgaven er rigtig god.

Det er helt almindeligt at have det sådan. Måske er det stadig lidt nyt for dig og din klasse at få karakterer? Man kan blive rigtig glad for en karakter – og så er karakterer en rar ting. Men man kan også blive rigtig træt af det – og så er karakterer måske en træls ting.

Når man begynder at få karakterer, så kan det også gøre, at man får høje forventninger til sig selv. Ligesom du oplever.

Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at så længe man gør hvad man kan, så er det godt nok. Man kan ikke altid gøre ting helt perfekt. Og det er heller ikke meningen. Når din lærer giver dig kritik på en opgave, så er det ikke nødvendigvis, fordi det ikke er godt. Det kan være helt små ting, som man kan overveje en anden gang.

Du forsøger at fortælle dine klassekammerater, at deres karakterer også er gode. Det viser, at du er rigtig betænksom og god ved dine klassekammerater.

Måske behøver I ikke snakke så meget om jeres karakterer? Det kan nemlig godt være noget, som man holder for sig selv. Hvis en anden spørger kan man f.eks. sige: ”Det gik godt med opgaven”. Og så behøver man ikke fortælle, hvilken karakter man har fået. Hvad tænker du om det?

Jeg tænker også, at det måske er noget du kan snakke med din lærer om? Din lærer kan evt. tage en snak med hele klassen om, at karakterer ikke er noget, man behøver at snakke højt om. Det kan nemlig godt være, at der er andre i klassen, som har det som dig. Som kan blive kede af det over noget, der har med karakterer at gøre.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Ellers skal du vide, at du altid kan skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116111.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat