Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ved ikk hvad det er

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hvor er det godt, at du skriver til os. Jeg kan se, at du går og føler dig stresset hele tiden og du føler, at du går og glemmer ting hele tiden. Det lyder meget ubehageligt. Det er ret hårdt for kroppen, hvis den går og føler sig stresset eller presset hele tiden.

Vi ved, at rigtig mange børn og unge føler sig presset/stresset af mange forskellige ting. Det kan være skolen, vennerne, lektierne, familien eller noget helt andet. Når man føler sig presset eller stresset kan det gå ud over ens koncentrationsevne eller hukommelse. Måske kan du tænke over om der er noget i dit liv, der presser dig?

Hvis der er det, kan du måske snakke med dem det handler om om det. Altså hvis det er skolen, der presser dig, så kan du snakke med din lærer om det. Du kan forklare ham/hende ligeså fint som du har forklaret os, at du ikke føler, at du slapper helt af på noget tidspunkt.

Du kan måske også sige, at du oplever, at du glemmer ting hele tiden og det gør dig bekymret. Giver det mon mening for dig?

Vi ved, at mange børn og unge også føler sig ekstra presset over skolen lige for tiden, hvor mange har undervisning online hjemmefra. Det kan også gøre det svært lige at få snakket med sin lærer.

Men det er muligt at skrive en besked til sin lærer om han/hun har tid til at snakke med dig alene på et tidspunkt. Så kan I enten mødes på skolen eller snakke sammen online eller i telefon. Det er der stadig mulighed for selvom skolen er lidt underlig for tiden. Er det måske en mulighed for dig?

Du skriver, at dine forældre ved det lidt. Uanset om du kan sige, hvad du føler dig presset/stresset af og selvom det måske ikke handler om noget med dine forældre, så er det en rigtig god idé at snakke med dem om det. Måske kan du forklare dem det ligeså fint, som du har forklaret os i dit brev? Hvis det er svært at starte sådan en snak, så kan du også vise dem dit brev til os og mit svar til dig.

Dine forældre kan måske hjælpe dig med at finde ud af, hvad du føler dig presset/stresset over og kan hjælpe dig med at få slappet af. De kan også hjælpe dig med at vurdere om du måske skulle snakke med din læge. Din læge vil kunne sige om det er stress, som jo er en usund tilstand i kroppen.

Det siger jeg ikke for at skræmme dig, men for at du får søgt den rigtige hjælp, hvis der er brug for det. En læge vil kunne sige, om du skal have noget hjælp til at komme af med stressen og vil også kunne snakke med dig om om du glemmer mere end det er normalt. Giver det måske mening for dig?

Du har været virkelig god til at fortælle om din situation i dit brev til os. Jeg tænker, at du skal bruge den styrke til at få snakket med flere om, hvordan du går og har det, så du kan komme af med den stressede følelse.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen. Du må også altid ringe til os på 116111.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat