Kære 12-årige pige
Mange tak for dit brev – det er godt, at du skriver til mig.
Jeg kan se, at du har det virkeligt dårligt, og at du er ramt af selvmordstanker. Det er vigtigt ikke at gå med selvmordstankerne alene.
Grunden er, at tankerne har det med at vokse, når man holder dem for sig selv. Jeg får på fornemmelsen, at du sidder det meste af tiden på dit værelse, for det er dét sted, du føler dig mest tryg.
Når man har det sådan, er det vigtigt, man får bedt om hjælp, inden man måske føler, alt braser sammen over en.
Det må føles så anstrengende hver dag at føle sig dum og ked af det. Du skriver, at du føler dig anderledes, ofte har kvalme og for det meste er uvenner med din mor. Det lyder alt for hårdt, dét du går igennem.
Jeg tænker, at du har brug for hjælp til at ændre noget af det, der føles svært i dit liv. Når du ikke allerede har taget fat i nogen, så er det måske fordi, at det ikke føles så nemt for dig?
Jeg kan i hvert fald se på dit brev, at det føles nærmest umuligt for dig at blive forstået af din mor i denne periode – for I skændes hele tiden. Kunne det være en mulighed for dig at tage fat i din far? Nu kender jeg jo slet ikke noget til din far. Men måske ville du kunne ’få hul igennem’ til ham, hvis du prøvede? Hvis din far ikke er en mulighed, så kender du måske en anden voksen, som du tør åbne dig for?
Jeg ved, at det kræver mod at åbne sig for sin far, mor eller en anden voksen. Mange ting kan stille sig i vejen for, at man får talt med sine forældre eller andre voksne. Måske tænker man, at man aldrig vil blive forstået og hjulpet alligevel. Måske føles det pinligt at afsløre, at man føler sig ’overvægtig’ og ‘anderledes’? Man kan også være bange for at ’skuffe’ de voksne – eller at give dem flere bekymringer…
Hvad mon stiller sig i vejen for at du kan tale med dine forældre om det, der føles svært? Jeg spørger, fordi det kan føles lettere at tage kontakt, når man tænker lidt over, hvad der holder én tilbage.
Det kan måske hjælpe dig at huske på, at de allerfleste mennesker i perioder kender til at føle sig udenfor, ’for tykke’ eller ’forkerte’ – eller noget helt tredje. Det kan føles som en stor lettelse at høre, at andre (også voksne) kender til tunge tanker. Rigtigt mange mennesker kender også til at blive ramt af selvmordstanker, når de har det svært.
De voksne kan godt tåle at høre, hvad der rammer dig. De voksne i dit liv skal vide, at du er ramt af selvmordstanker hver dag og har brug for hjælp.
Tænk hvis de voksne en dag må indse, at du havde det ekstremt dårligt i dine unge år – og at de ikke hjalp dig, fordi de ikke rigtigt havde forstået, hvor presset du var? Ved at være åben overfor en eller flere voksne, giver du dem en chance for at hjælpe dig.
Jeg ved fra andre unge, at det kan føles lidt lettere at skrive et brev, hvor du forklarer lidt om, hvordan du egentligt har det – og at du er ramt af selvmordstanker. Brevet behøver ikke være langt og du behøver ikke at fortælle alt – kun det, du har lyst til.
Jeg ved, at flere har følt sig hjulpet ved at bruge denne skabelon: Guide: skriv det til nogen
Hvis du alligevel ikke kan bruge dine forældre, kender du måske en anden voksen, du tør betro dig til? Måske kan du tage en snak med en anden sød voksen, du kender – eller måske din lærer? Din lærer har brug for at vide, at du sidder med følelsen af at være anderledes end dine kammerater. Det er en del af din lærers job at tale med dig om, hvordan du trives i skolen (og hjemme). Måske kan din lærer ændre nogle små ting, der gør skolehverdagen nemmere for dig?
Måske føles det jeg siger ’helt sort’, fordi du virkeligt ikke kan komme i tanke om nogen, du kan åbne dig for. Så har du andre muligheder. Du kan nemlig bruge en god rådgivning. Her kan du ’øve’ dig i at tale om selvmordstankerne og de ting i dit liv, der er så svære at tale om.
Jeg tænker, du måske kan ringe herind til BørneTelefonen på 116 111? Du kan også sende en sms eller skrive på chatten. Der sidder anonyme rådgivere klar til at lytte til dig. Når vi kender mere til din historie og din familie, kan vi bedre hjælpe dig og komme med forslag og ideer, du kan afprøve.
Du kan også prøve http://Headspace, hvor du kan tale med den samme rådgiver flere gange. Jeg ved fra andre unge, at Headspace kan være rigtigt gode at tale med.
Jeg håber, der er noget i mit svar, der kan hjælpe dig på vej. Og så håber jeg inderligt, du har fået mod på at række ud efter hjælp, så du kan få det bedre.
Jeg ønsker dig det allerbedste.
Kærlig hilsen BørneTelefonen