Jeg har det på den her måde. Jeg ved ikke hvad jeg gør – Fortælling om mit liv, og er stadig stresset.
Lad mig fortælle dig en smule om min hjerne, men hold på hat og briller når du hører, for de her tanker som du kommer til at høre, kan gøre at du ender med at blive lidt skør. Jeg var knap 7 år, da jeg indså jeg var en man ikk’ vil ha noget at gøre med. Dengang var jeg lille men jeg var ikke blind.
Bare synd jeg ikk havde nogen og snak med, så jeg dannede min egen konklusion, der ikk’ nogen her du ka regne med.
Jeg var 13 år, da jeg fik psykose, jeg så min venner ryge og suge. (Hash) Jeg tænkte lad mig os prøve. Blev en junkie, drikkede alkohol, og opgraderede til hue og handsker og begyndte at røve. (Tyveri, hærværk, ulovlig besiddelse af våben, ulovlig kørsel, og ulovligt krudt osv.)
Jeg har nogen tanker, i mine fucking tanker, som der tænker tanker, jeg ikk ka holde styr på. Når den ene siger det ene, den anden siger noget andet, så er du ved at gå fra forstanden. Mit temparement det fucker med mig. Humøret det skifter som kalender. Jeg føler alt jeg bygger vælter. Jeg vil til højre men går venstre. Jeg har psykose dybt under huden.
Plejede og be 5 gange om dagen, forberedt på døden, forberedt på alt, forberedt på spørgsmål fra min skaber, og jeg var ikke i tvivl om at jeg ku svare på alt. Men der var en lille vej indtil hjertet i mig, den her lille vej den var smal. Og for enden af den her vej var der en mur som satan sørgede for faldt. Startede med en drøm og en plan, sad helt for mig selv i min seng, helt habsiliseret. Var i zonen med en god gang joint, til jeg begyndte at tænk, “Hallo, fuck alt det her” Fik et tegn op fra oven.
Skulle til at tage mig sammen og ikk’ være doven. Så vidt muligt holde mig til loven, og siden da var det bare rov. Jeg er på jagt efter alting. Fra en 20 kvadrats, fra en junkie-by, hvor de største drømme ikk’ kan passe ind. Fra det største hul på fucking dansk jord, hvor du er helt normal, hvis du er en galning. Jeg er fra den hvide by, 85-2 huller, jeg sværger, jeg er ikk’ en stolt en. Men den lærte mig alt det, jeg ikk’ skulle være, så i princippet lærte den mig alting. Jeg havde en barndomsven. Jeg sværger, vi var så varme.
Født sammen, dør sammen, det tænkte jeg i hvert fald dengang. Men når man ændre fjæs og glemmer hvor man kommer fra, så switcher JEG hundred-fucking-firs grader væk derfra. Jeg sværger, jeg fulgte aldrig med i timen. Jeg fik -3 i skolen. Men jeg fik 12 på psykiatrien. De gange, jeg blev holdt nede. De gange, jeg trådt ind i lokalet hvor lærerne de så mig som måltid.
De gange, de sorterede mig fra, på grund af niveau. De kneppede min stolthed. De gav mig karakterer baseret på det, som de troede, jeg kunne nøjes med. Men jeg sværger, skoler skal ikk’ definere om jeg’ en klog en. Jeg gav min ryg til folk og håbede på de havde den. Men de stak mig i den, så fortæl mig hvorfor jeg skulle redde dem ?
Jeg har for meget at miste, jeg kan ikk’ bare kradse af.
Men jeg har nogle tanker, man normalt får hjerneskader af.
Ham der siger til dig han vil yde for dig, gider egentlig ikk’, men han vil meget gerne nyde for dig. – Vil du dø af ensomhed, eller overdosis ? Det er de to valg, du ka’ vælge. Men tingene er fine nok nu. Opdatering: Jeg er på et behandlingssted for unge misbrugere. 10 måneders clean for hash og alkohol. Men mange af tankerne er her stadig.
Håber jeg kan få lagt tankerne på plads, på et tidspunkt. Fortid osv.