Kære dreng 15 år.
Jeg forstår udmærket godt, at du ikke længere selv kan håndtere det pres, som du oplever. Det er der virkelig ikke særligt mange mennesker som kan holde til. Stress er så ødelæggende for os, både fysisk og psykisk. Det betyder også, at vi ikke længere kan det som vi plejer at kunne. Stress kan gøre os til en helt anden person, end vi er og vores hverdag kan pludselig føles uoverkommelig.
Du nævner, at det særligt er alle dine tanker om at skulle præstere, som presser dig. Og det er bestemt ikke unormalt, at man kan blive presset over alle de krav, som der nu engang er. Især igennem ens ungdom, hvor der kan være pres på i mange områder af livet; man skal have status i sin vennegruppe, dyrke sport og få gode karakterer i skolen, præsterer godt i sin fritid og det kan bare så svært at man hele tiden er på.
Med hensyn til den situation som du oplever med mobilen, som du nu ikke kan fikse. Selvom du plejer at være den der kan fikse ting, så kan jo møde et problem, som man har brug for hjælp til. Det sker for os alle – så jeg tænker, at du skal være ærlig omkring det. Du skal ikke længere presse dig selv til at skulle kunne fikse den (alt). Det er jo ikke noget, som din ven kan forlange af dig. Teknik kan jo drille. Så jeg tænker, at det ville være helt ok at fortælle til din ven, at du ikke kan løse problemet med han mobil.
Du kan fortælle, at du har en masse andet at se til i øjeblikket eksempelvis i forbindelse med din skole. Måske kan du anbefale en god tekniker, som din ven kan besøge? Du har forsøgt at hjælpe ham, hvilket viser hvilken god ven, som du er.
Jeg vil minde dig om, at mange af dine kammerater og venner måske også selv oplever at være pressede med deres fritidsjobs, skoler osv. Derfor er det også en god ide, at snakke med sine venner omkring de svære ting, som man oplever.
Når man er presset, er det heller ikke altid at man orker at være social med sine venner. Og så kan de måske tro, at det er fordi at man ikke gider at tilbringe tid sammen med dem. Så hvis man fortæller dem, at man er meget stresset og presset, så ved de også den egentlige årsag og kan måske endda også nikke genkendende til ens følelse.
Gode venner behøver ikke at skulle se hinanden hver dag og behøver heller ikke at skulle præstere en masse foran hinanden. Gode venner accepterer en som den man er, også når man gennemgår svære perioder i sit liv.
Du skriver, at du selv har taget en stress test. Er det mon en test, som du har fået taget henne ved din læge eller bare på internettet?
Jeg vil i hvert fald anbefale dig, at du tager en snak med din læge omkring det pres, som du oplever i din krop. Fortæl at du ikke længere kan overkomme din hverdag, herunder din skolegang. Du kan også fortælle at du oplever at du ikke længere kan de samme ting, som du kunne før hen (eksemplet med mobilen).
Derudover kan det også være at du oplever andre fysiske symptomer? Når man er meget stresset oplever man eksempelvis også en manglende eller forandret appetit, dårlig søvn, vægttab eller vægtøgning, hovedpine og mavesmerter. Hvis du også oplever nogle af de symptomer bør lægen også vide dette. Lægen har nok nogle råd til hvad du kan gøre og hvilken hjælp, som ville være godt for dig.
Udover lægen, så er det nok også vigtigt, at dine forældre kender til hvordan du har det. Det kan godt være rigtig svært at skulle fortælle sine forældre, at man er stresset. Nogle stressramte kan nemlig føle, at de er ”svage” og ikke så effektive som alle andre. Men det er bestemt ikke sådan, at man skal tænke. Selv den stærkeste kan opleve stress i en periode. Og der er så mange som oplever stress i vor tids samfund. Vi har alle brug for at række hånden ud i løbet af vores liv, og få hjælp.
Du kan eventuelt skrive det i et brev eller en besked til dine forældre. Du kan også vise dem dette brev, som du har skrevet til os på BørneTelefonen og måske også vores svar til dig. I dit brev er det nemlig tydeligt at forstå, at du har brug for at der er nogle voksne omkring dig, som kan lytte til dig og eventuelt hjælpe dig med at kontakte lægen.
Det kan være en god ide, at ens skolelærere også kender til situationen. For så kan de bedre tage hensyn til det pres, som man oplever. De kan eksempelvis lave andre deadlines for aflevering af ens opgaver, endda uden at de andre klassekammerater behøver at få noget at vide. Derudover kan de så måske også bedre forstå, hvis der er nogle dage, hvor man ikke har fået læst sine lektier eller virker træt og fraværende.
Man kan også godt være ekstra sårbar og have brug for mere omsorg, når man er stresset og presset. Derfor er det igen godt, hvis ens forældre, eller dem som man bor sammen med, kender til situationen. Det kan også hjælpe hvis man får mindre pligter derhjemme og hvis ens planer for ugen bliver rammesat. Måske skal man planlægge at der eksempelvis er tre dage om ugen, hvor man hverken laver lektier eller deltager i sociale arrangementer.
I stedet kan man holde hjemmedag, hvor den står på ren afslapning. Man kan lave noget god mad, se film eller gå sig en tur. Det er meget forskelligt hvordan vi hver især kobler af. For nogle hjælper det også at strikke, male eller læse en bog. Måske kan du tænke over hvornår, du slapper allermest af og får ro i dine tanker?
Jeg håber at du kan bruge mine råd og har mod på at passe godt på dig selv.
Du er også meget velkomme til at ringe eller skrive ind til os på BørneTelefonen 116111, vi kan snakke om lige det, du har brug for. Vi er klar til at lytte og rådgive.
Kærlige hilsen
BørneTelefonen
