Kære pige på 14 år
Hvor er det super godt, at du har besluttet dig for at dele de tanker, du har gået og tumlet med i en tid. Det er godt at dele tankerne, for når man går med dem selv, kan de nemlig have det med at vokse sig større. Hvis du kan følge mig?
Jeg forstår, at der er nogle ting og forventninger i livet, som kan virke både overvældende eller uretfærdigt. Men jeg hæfter mig også ved at du samtidig skriver, at livet er godt. Jeg tænker, at det er vigtigt at forsøge at holde fast i, at du derfor faktisk ikke er udelukkende tænker negativt om livet.
Jeg fornemmer at det, der særligt generer dig er, når man skal passe ind i nogle bestemte kasser eller når tingene virker til at være forudbestemt for én. For eksempelvis at man skal have en uddannelse, skal have et job, skal have børn osv. Er det mon rigtigt forstået?
Du har jo delvist ret. Vores samfund er bygget på nogle forestillinger og strukturer, hvori vi skal uddanne os (i hvert fald langt størstedelen af os) og få et job, for at forsørge os selv. Ligesom der er regler, love og rettigheder, som vi lever under.
Men jeg tænker også, at der er en del frihedsgrader i de forskellige livsfaser, som du beskriver. Alle skal selvfølgelig gå i folkeskole, men derfra står det os frit for at vælge hvilken uddannelse, vi ønsker os – hvis vi overhovedet vil tage en uddannelse. For det valg er frit.
Et job skal man også have, for at kunne forsørge sig selv. Altså købe mad, have et sted at bo osv. Men der er jo mulighed for at man finder sig et ufaglært job – og så behøver man ingen uddannelse først. Og hvis man vælger at bo billigt, så kan man også vælge at arbejde mindre. Man tjener og lever selvfølgelig også bare derefter. Giver det mening?
Nogle gange skelner man mellem: At leve for at arbejde, og at arbejde for at leve. Det er lidt karikeret, men beskriver egentlig to “typer, man kan være”. At man enten har eller finder en passion for at arbejde og nyder at arbejde, eller at man “kun” går på arbejde for at tjene penge, så man kan nyde alt det, man ellers har i sit liv.
Selvfølgelig findes der nogle steder imellem de her to yderpunkter. Men jeg håber, du kan se hvor jeg vil hen med det? At man ikke nødvendigvis behøver at synes det er det fedeste i verden at arbejde. Det kan dog være godt og rart, hvis man synes om det, så ens hverdag er lettere, fordi man jo netop bliver nødt til at arbejde.
Så er der det med kærlighed og børn. Der er jo ingen der siger, hvornår skal finde sig en kæreste/ægtefælle og få børn. Og heller ikke at man overhovedet skal hverken det ene eller det andet. Men hvis man har lyst til det, og finder nogen man elsker, er det da rart, men jo altså ikke en nødvendighed for at have et godt liv. Slet ikke.
Og så er der pension. Ens pension kan jo lige netop være en åbning for at kunne lave og opleve alt det, man har lyst til uden at skulle arbejde og bruge tid på det. Hvordan ens pension ser ud, bestemmer man jo også selv.
Du fortæller også, at du har fået konstateret en lille depression ved din læge. Jeg tænker, det er rigtig fint at du har været opmærksom på det, og at du har været ved lægen.
Mon du igennem din læge har fået noget hjælp? Såsom en psykolog. Det kan være rigtig hjælpsomt, at få lov til at snakke med en professionel, når man ikke har det så godt. Ellers kan det være en rigtig god ting, hvis du kan få en henvisning. Måske din mor kan hjælpe med det?
Det er rigtig godt og flot, at din mor ved besked om hvordan du har det. Sådan at du ikke skal gå med det selv, men også så hun kan støtte dig.
Jeg tænker, om du måske kan vise din mor brevet her og mit svar? Så kan I måske få en god snak sammen. Jeg hører fra mange andre unge, at de synes det er hjælpsomt, at bruge brevet og det svar, de har fået til at snakke med nogen.
Jeg håber, at mit brev måske kan give en åbning for at tænke livsfaserne på en lidt anden måde?
Og faktisk tænker jeg, at det er nogle rigtig sunde og fornuftige tanker du gør dig. For det du er ved at finde ud af allerede nu, det er jo egentlig, hvad der er allervigtigst for dig her i livet. Du “følger ikke bare med”, du stopper op og vælger aktivt, hvad der er føles rigtigt for dig. Det er en kæmpe styrke og det kræver mod. Lige nu har du så måske bare brug for lidt ekstra hjælp til så at få håndteret alle de tanker, som er et resultat af det mod.
Hvis du oplever at tankerne tager overhånd eller forværres, er du meget velkommen til at kontakte os igen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
