Hvem er jeg helt præcist?

Kære pige på 14 år

I en eller anden grad har rigtigt mange mennesker en baggrund som indvandrere – for mennesker har altid vandret og flyttet sig på kloden. Mange kender derfor til følelsen af at have rod flere steder. Mange har også erfaringer med at blive ‘set’ og mødt måder, præcist som du beskriver. Jeg tror, at rigtigt mange mennesker kan forestille sig, hvor anstrengende det må være for dig og din familie.

Jeg kan læse at du har mange tanker og følelser indeni, der har brug for at komme ud. Du beskriver meget klart, hvad der foregår indeni dig lige nu. Og som du selv fortæller, så kan selv det at skrive ned, hjælpe til at få styr på nogle tanker og give lidt ro. Og jeg kan sagtens forstå, at du har brug for at dele det.

Det er nogle meget store spørgsmål du stiller dig selv. Hvem er jeg og hvor hører jeg til? Mange mennesker stiller sig disse spørgsmål på et tidspunkt i deres liv, men jeg kan forestille mig, at det fylder endnu mere, hvis man føler sig som en fremmed i sit eget land, som du beskriver. Jeg kan mærke at du er en klog pige, der ikke kun reflekterer på det faglige og personlige plan. Men også på hvad der foregår omkring dig i samfundet, og at du tænker meget over livet.

Jeg ved at mange unge i din alder netop begynder at tænke over deres egen rolle i livet, og nogle vil lige som dig også ønske, at de var født et helt andet sted.

De har ikke lyst til at blive skilt ud sig ud og set på som ‘anderledes’ i det land, hvor de bor og måske er født. Men jeg ved også at mange ender med at få det godt med sig selv igen. 

Jeg lægger mærke til, at du stiller mange krav til dig selv. Du beskriver blandt andet, at du har svært ved at acceptere fejl og at du forventer, at du skal være perfekt i offentligheden. Jeg kommer til at tænke på, om det altid kun er for din egen skyld? Grunden til at jeg spørger er, at man som menneske ofte kommer til at tage andres værdier, og helt uden at opdage det, tror at det er vores egen mening eller måde at være i livet på. Måske er det også sandt for dig?

Jeg tænker at der kan være et stort ansvar i at du skal sørge for, at folk ikke dømmer muslimer. Og at det aldrig kan være dit ansvar. Hvis nogen dømmer dig, fordi du er muslim er det ikke dig der er forkert. Men dem der ikke opfører sig okay. Det er en urimelig byrde at bære ansvaret for andre menneskers dårlige opførsel eller dømmekraft. Ingen skal stå alene imod racisme. 

Det kan også være vigtigt at huske på, at det er en mindre gruppe af de etniske danskere som opfører sig racistisk. I de flestes øjne hører du ligeså meget til her, som de selv gør.  Det betyder ikke, at det er ok overhovedet, at nogen opfører sig på den måde. Men måske det kan hjælpe dig til at huske på, at det ikke er alle, der tænker, som de gør.

Jeg kommer til at tænke på, om du har delt dine tanker med andre. Måske du kunne fortælle dine venner om dine tanker og dine følelser. Der er måske andre der har det ligesom dig, og måske kan i hjælpe hinanden til at tro på, at i hver især er helt ok, sådan som i er. Og at i ikke skal bevise noget. Det vigtigste er, at i lever et liv som giver mening for netop jer. At i bliver lykkelige og lever et rigt liv.

Måske det også kan være en mulighed at tale med dine forældre. Fortælle hvordan du har det indeni. Om at du føler dig stresset og at du ikke er glad lige nu. At alt føles tomt og ligegyldigt og at du føler dig låst op hjemme. Fortælle dem om, at du ikke føler du hører hjemme i denne verden. Det er vigtigt at du får støtte og omsorg, for det har vi alle brug for, og det er dine forældres ansvar, at du føler dig tryg og har det godt.

En anden mulighed er også at tale med en lærer eller en anden voksen du er tryg ved. Du kan altid skrive til en lærer på elevintra og spørge om i kan tage en snak. Dine lærere er der også for at støtte dig og hjælpe dig. Grunden til at jeg foreslår dette, er at jeg ved fra rigtigt mange andre unge, at det hjælper at dele. Det er vigtigt at ingen skal gå med alle de her tanker og følelser helt alene.

Det er super vigtigt at du husker at gøre ting som du nyder, som at lytte til musik og læse. Det er rigtigt flot, at du kan mærke hvad der er godt for dig. Og lige nu kan det være at det er vigtigt, at gøre endnu mere af det som føles godt indeni, og så holde en pause fra ting som du ikke nyder lige nu.

For nogle kan det også give mening at komme ud i naturen, løbe eller gå en tur. Det kan være en rigtig god måde, at komme lidt væk fra alle tankerne i hovedet, at bevæge sin krop. Måske det også kan give mening for dig. Selvom fodbold ikke føles som en mulighed lige nu, kan det jo være at du på sigt får modet til at prøve det af også.

Jeg kommer også til at tænke på, om du ved hvad grunden er til, at din far ikke vil give dig lov til at spille guitar. Måske du kunne skrive et brev til ham om, hvorfor det er vigtigt for dig og hvad musik betyder for dig. Hvilken følelse det giver dig indeni.  Hvis det er et økonomisk spørgsmål kan i eventuelt finde en brugt og der er masser af mulighed for gratis undervisning på nettet. Måske du kunne fortælle ham dette i dit brev.

Du skriver, at du savner dine gamle minder. Det lyder som om at der var engang, hvor tingene var anderledes. Hvad mon der er sket. Hvad gør du anderledes nu og hvad gør andre. Var der et tidspunkt hvor du ikke tænkte sig meget over om du skilte dig ud? Hvor du talte mere med din mor og far? Hvor du havde en god veninde eller talte med dine søskende? Kan nogle af de ting fra dengang fylde mere i dit liv lige nu?

Du har allerede vist i dit brev at du er rigtig god til at reflektere over livet og mærke efter inde i dig selv, hvad der føles rigtigt og forkert. Det er en kæmpe styrke som du har og den skal du bruge til at mærke efter, hvad der er det rigtige for netop dig i dit liv. Du har så fint og tydeligt taget stilling til, hvordan du vil behandles og vil behandle andre.

Og du kan og skal ikke stå alene med alle dine tanker og dine følelser. Dine forældre og dine nærmeste skal støtte dig

Heldigvis er der mange mennesker i verden, der lige taler om, hvordan man kan gøre det bedre, så vi sørger for at alle mennesker bliver behandlet med samme værdighed, muligheder og respekt. Måske det kan give dig lidt håb for fremtiden.

Husk at du altid er velkommen til at skrive herind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111 og tale med en rådgiver, som er super god til at lytte.

Kærlig hilsen BørneTelefonen